Når medierne kritiserer filmen ’Don’t Look Up’, er det nok, fordi de føler sig ramt, skriver klimajournalist Søren Bjørn-Hansen i dette debatindlæg.

22 comments

  2. Jeg så den i går. Jeg er ikke uenig med budskabet, men af en komedie at være, så er den virkeligt ikke sjov og det giver ingen mening at den skal være 2 timer lang.

  3. Er helt med på, at klimakrisen burde være taget mere seriøst tidligere, og egentligt også pt.

    Men Don’t look up er altså stadig en uelegant film. Det er som om hver scene bare er den første og bedste og mest stereotype idé, de kunne komme på. Jeg tvivler stærkt på, at information har følt sig ramt på deres journalistiske ære, af en satire af Goodmorning America’s faglighed, og at dette danner grundlaget for deres kritik af filmen.

  4. Er kritikken af Don’t Look Up ikke først og fremmest, at den laver en doven sammenligning mellem to ret forskellige problemer? På den ene side har du et problem, som udsletter hele verden med et fingerknips, og som nogle få personer kan implementere et nemt teknologisk fix til — på den anden side et problem der påvirker hele verden forskelligt, og som ikke kan løses uden at hele verden arbejder sammen. Det er en metafor der er så tynd, at den risikerer at mudre hvordan vi egentlig løser problemet.

    Men hey, hvis 100 millioner ser den på Netflix og bliver mere bekymrede over klimaforandringerne, så har den vel fuldført sin mission.

  6. ‘Don’t Look Up’ er for mig et godt eksempel på, at nogen gange skal man lade være med at basere sit syn af ting, specielt film, på hvad internettets kloge hoveder og anmeldelser fortæller en. Jeg var meget i tvivl om jeg overhovedet skulle se den, men så sidder man med familien og mangler noget nyt at se, og det blev så ‘Don’t Look Up’. Jo, nogle af ideerne bliver “ham-fisted” tydeliggjort til seerne, eksempelvis hvor underlig en blanding nyheder og underholdning er blevet (specielt i USA), og humor er jo en subjektiv ting, men for pokker hvor er folk kloge på internettet og pludselig kan en film som denne her ikke fortælle dem eller åbenbart nogen som helst noget nyt.
    Nej, det er jo ikke den nye ‘Lawrence of Arabaia’ eller ‘Interstellar’, det vil jeg vove at påstå heller ikke var tanken den skulle være. Denne her film har været et projekt, hvorpå det store medie Netflix og store skuespillere så muligheden for, at klargøre nogle af de grulige problematikker verden står over for i dag, for de skal debatteres og sættes i rampelyset. Om det så er misinformation, virusser, klima eller en enorm komet er ikke det essentielle, og ej heller humor (som ellers er et fint redskab til at videregive og popularisere læring, hvis gjort rigtigt. Men det er der tilsyneladende mange der er dybt uenige i, i hvert fald i denne her film). Skuespillet var da egentlig også meget godt. Se filmen for hvad den er, ikke alt behøver at være den næste store ting inden for ‘cinema’, i ender jo med at lyde som sure, gamle Ridley Scott.

  7. Taget filmens budskab i betragtning, så er det forbandet hyklerisk at de lige har mr sail my yacht and fly private plane med i.

  8. Den er en lidt slatten Trump kritik.

    Det eneste budskab i filmen jeg reelt set kan lide er at en teknokratisk elite ikke kan løse et verdensødelæggende problem. Men det er også dér hvor man slet ikke kan sammenligne en komet og klima – med en komet er det ***kun*** en teknokratisk elite som kan redde os.

    Som en der har arbejdet tæt på klimaforskning, glaciologi, CCS, geotermi og en masse andet der kan være med til at reducere atmosfærisk CO2, har jeg ikke en tiltro til at forskere og teknokrater kan “redde” os alene – det kræver en ende på global handel og kapitalisme som vi kender det.

    >Filmen ’Don’t Look Up’ er en velplaceret satirisk kritik af den tiltagende antiintellektualisering af medierne og nedbrydelsen af den videnskabelige autoritet

    Allerede i underrubrikken anerkender klummeskribenten at han er teknokrat. Ja, medierne er fordummet, men den “videnskabelige autoritet” er en blanding mellem alarmister og aktivister. Den “videnskabelige autoritet” er ligeså politisk engageret som alle andre, men at lade dem træffe beslutninger by-proxy er teknokrati.

  11. Jeg var nu meget godt tilfreds med filmen, den kan både være seriøst og sætter virkeligt fokus på hvor syg vores verden egentlig er, men sammentidig sætte pis på hvad der sker pt.

    Plus slutningen er ret fucked og påvirkede mig faktisk.

  12. Et eller andet har den i hver gjort rigtigt, for nu er det anden dag i træk, vi har en lang diskussionstråd om den.

  13. Udfra hvad jeg havde hørt om filmen så forestillede jrg mig at vi var over i noget Høj Pistolføring. Det var den langt fra. Til gengæld er den absurd på en lidt for realistisk måde, hvilket er temmelig deprimerende.

  14. Gav næsten op midtvejs, men holdt ud og fik afløb for min frustration da menneskeheden til sidst gik til grunde. Alt for mange ligegyldige scener, og for få grin til at retfærdiggøre en så lang spilletid.

  15. Det værste ved filmen er at alle flyver ind på facebook og skriver “omg det ER ALT hvad der er galt med verden i dag!! so true!!!”. Ellers en fin, underholdende film, mindede mig en del om Idiocracy.

  19. Alt for lang og ensformig. Det kunne ligeså godt have været en kortfilm. Jeg blev ved med at sidde og tænke “nu må der ske noget nyt, nu vender filmen.” men det skete aldrig.

    Steve Jobs parodien og Jonah Hill fik et par chuckles.

  21. Jeg synes en altødelæggende komet er en virkelig smart måde at afbillede et globalt problem, om det er Covid19, global opvarmning eller en tredje udfordring rammer det lige godt. Vi har alle de nødvendige oplysninger der viser en forandring i den globale temperatur og hvor denne forandring kommer fra (menneskeskabt), men vi ser det ikke som vores problem.
    Det minder rigtig meget om “by-stander-effekten” hvor vores kendskab til at andre ved der er noget galt, ender med vi os selv ikke gør noget, da andre nok allerede arbejder på at løse det. Eller at vi ser vores individuelle handlinger som ligegyldige.

  22. Hvorfor snakker folk kun om klima? Det er tydeligt at filmen også er et spil på pandemien. Specialt starten hvor at de finder et kæmpe problem og folk er ligeglade. Så går der 1-2 måneder og så er alle oppe og skrige

    Klimaændring er en ting vi har hørt om længe og ikke så brutalt på kort hvis. Det er tydeligt de gjorde grin med venstrefløjen og højrefløjen der var totalt ligeglad med covid de første måneder.

    Der de så begyndte at tage det seriøst troede de at de havde styr på det. Ham der big tech personen hans rakketter var Vaccinerne . De første rakketter de afbrudte var zero covid nedlukninger.

    Slutningen var det hele gik galt. I det er tilfælde er det nok sult, tyranni, borger krig og andre brutale ting der kan opstå i samfundet pga covid håndtering.

Leave a Reply