Sagsbehandler: “Lige nu handler det om, at jeg vil tale med dig om den abort, som, vi vurderer, vil være det bedste for det barn, som du har i din mave lige nu”. Tom for ord.
“Har du fået en abort?”
“Hvorfor?”
“Vi er bekymret for dit barn (da du allerede har fået tvangsfjernet et barn)”
Ja, hun har da vitterlig pistolen mod panden /s.
Folk brokker sig altid over, at det offentlige ikke tænker langsigtet, og når de endelig gør så… /s
Selvfølgelig skal kommunen ikke tvinge folk til at få abort Men det lyder nu ikke som om at det er en særligt god ide at hende her bliver ved med at avle
Ingen skal presses til at have en abort.
Men som person med et familiemedlem der valgte at få børn selvom de godt vidste de ikke kunne tage sig ordenligt af det, og hvor barnet helt korrekt blev fjernet fra dem praktisk talt på dagen det blev født, forstår jeg godt hvor hamrende ærgelig en situation der er at stå i.
Men nogle mennesker, uanset hvad de selv vil prøve at påstå, er bare ikke egnet til at have og tage sig af børn..
Hvis man allerede har fået fjernet ét barn, virker det utroligt sært at tænke at barn nummer to er ønskebarnet..
Ingen skal presses til abort.
Hvis jeg ser det fra socialrådgiverens stol, så sidder vedkommende overfor en person der lige har fået tvangsfjernet sit barn, fordi socialrådgiveren og kommunen har vurderet at det barnets udvikling og trivsel er i alvorlig fare. Alene på baggrund af forælderens livsførsel, som bor på gaden eller på bekendes sofaer og har været eller er misbruger og alkoholiker.
Hvis jeg var socialrådgiver, ville jeg være meget bekymret for forældrens mentale sundhed i forbindelse med at sætte endnu et barn til verden og hvis barnet også skulle fjernes. Jeg ville være meget, meget bekymret for barnet.
Det er godt nok et etisk og moralsk dilemma socialrådgiverne har stået i – men Trainspotting har selvfølgelig også sat nogle dybe spor i mit barnesind.
“Det er bedst for dit barn hvis du slår det ihjel”
Hvor langt ude kan et menneske være..
Det overrasker mig ikke at det Vejle kommune opfører sig på den måde.
De er helt ude og skide på socialområdet.
​
Jeg har selv været anbragt af Vejle kommune siden jeg var 1/2 år, og den eneste grund til jeg er hvor jeg er i dag, er pga. min plejefamilie. Kommunen har aldrig gjort en skid. De laver ikke andet end at spare penge hvor de kan, og gøre hvad der er lettest for dem selv.
Stakkels børn.
Kommunen skal ikke bestemme om man skal have en abort, men hvis sandheden er at hendes barn bliver fjernet ved fødslen, så er det jo sandheden. Der er ingen som tvinger hende til at gøre noget hun ikke vil.
Ærgerligt talt syntes jeg at det er mere synd for barnet end for moren. Hun sætter et barn i verden som hun ikke kan eller vil tage sig af. Jeg har selv været barn i systemet, og jeg havde nok ærligt talt været bedre stillet med at være endt som en abort.
“Har du fået foretaget den abort?”
…
“Jeg må ikke skrive personfølsomt på SMS!”
Ooookaaaayyyyy…
Kommunistisk 1-barns-politik under Mao Zedong eller Danmark anno 2022?
hmmm
Jeg tror min fars historie vil passe godt ind her.
Min far blev født i 50’erne som følge af et one night stand fra min farmors festlige tilgang til livet. Min farfar stak dog af, og derfor ved ingen i min familie, hvem han er den dag i dag.
Dengang så man ikke så let på hore unger, og derfor var det en meget hård periode i min farmors liv. Hun var dog så ‘heldig’, at hun mødte en mand, som gerne ville tage hende ind i hans hjem. Han så dog min far som en fornærmelse af hans status som mand. Derfor blev min far dagligt pisket med bæltet eller banket med, hvad der nu var ved hånden.
Heldigvis var der en læge, som fik forklaret min farmor, at hvis min far skulle overleve, så skulle de stikke af omgående, hvilket de gjorde. De levede derefter mange år gennem andre menneskers barmhjertighed, hvor de havde mulighed for at få lidt hus over hovedet i perioder.
Min far havde dog det problem, at min farmor også havde et alkohol misbrug, så han blev nødt til at have fast arbejde fra han var 10. Ellers kunne de ikke få mad på bordet, da min farmor havde svært ved at prioritere pengene.
Alt dette mærker man tydeligt på min far den dag i dag. Han er en meget tavs mand, og har til tider selv svært ved at styre alkohol forbruget.
Jeg er dog evigt taknemmelig for at ingen på noget tidspunkt har overvejet, hvad det mest ‘humane’ ville have været. Min far lever og har det godt. Det samme gør jeg.
Jeg mener ikke med denne kommentar, at abort ikke skal være en ret. Jeg ser heller ikke ned på folk, som af en eller anden grund har taget det valg. Det skal man være helt fri til. Jeg vil egentlig bare gerne prøve at give et billede af, at det ikke behøver ende så skidt, som nogen egentlig gør det til.
Jeg håber ikke jeg træder nogle over tæerne med det her. Det er ikke min intention.
Den eneste der skal tvinges til noget i denne kontekst, er sagsbehandleren, der bør tvinges til at finde et andet arbejde, for det her er ikke bare langt over grænsen; det er decideret vanvittigt. Nej, det er ikke en medarbejder på kommunen, der skal bestemme, om dit kommende barn skal fødes eller ej. Det må være klart for enhver.
Alle de gode ting abort fører med sig. Suk
Det forstår jeg 100, og jeg håber at de fleste giver deres borger oplevelsen af at være værdsat.
Det er ikke en undskyldning, men måske 20 år i et stift system der er designet med straf som motivation har brændt dem ud. Hvis du vil hjælpe og ikke kan i 20 år lukker du måske bare ned.
Komunen havde barnets tarv i tankerne. De gør det rigtige her!
Wtf
Vi ved jo ikke nok om hendes situation. Hvorfor blev hun smidt ud af sin lejlighed? Jeg har set rigeligt med mennesker som har mistet deres indtægt og dernæst deres bopæl i løbet af COVID.
Det virker som den mindst konstruktive løsning — og selvfølgelig den billigste for kommunen — at forcere hende til at abortere og så videre bare glemme at tage sig af hendes situation.
Jeg er barn af en far der er alkoholiker og en mor der er meget lavt begavet, har aldrig haft et job eller boet alene og er psykisk syg. Derudover har jeg en bror der er autist, retarderet og har en dyssocial personlighedsforstyrrelse. Jeg har “overlevet” i den familie fordi jeg skubbede min forfærdelige mor væk i en ung alder. Hun kastede sig i stedet over min bror som hun har levet i en symbiose med indtil kommunen fik ham til at flytte hjemmefra, da han var i 20’erne. Han er nu 36 og jeg er 38. Min bror har aldrig lært at spise forskellig mad, børste tænder, gå i bad eller gøre rent fordi når han ikke havde lyst, syntes min mor heller ikke at han skulle udsættes for at blive presset til det. Og hun orkede ikke kampene. Hun er stærkt dellusioneret og kan slet ikke se at hun aldrig har haft skyggen af forældreevner og at det ikke var normalt at læse sin datters dagbog, stjæle bind fra hendes skoletaske, givet af gymnastiklæreren under menstruationsundervisning, nægte at give lov til brug af deodorant og BH til sin 16-17 årige datter fordi det var for “voksne damer” og ikke hendes lille barn osv. Hun har aldrig evnet at møde os børn i en alderssvarende relation eller på nogen måde støtte udvikling og læring. Men hun tror hun er verdens bedste forælder og fortæller ofte om hvordan hun er SÅ meget bedre en mor, end min brors kærestes mor. Jeg er 38, har aldrig haft en kæreste og har svært ved at være tæt på andre og får hurtigt en følelse af at folk vil “krybe ind under huden på mig”. Fordi min mor forsøgte at tvinge mig til at leve i en symbiose med hende. Jeg har fra ungt barn været mor for hende og håndteret hendes økonomi og praktiske ting og haft et kæmpestort ansvar for hendes følelser og for hjemmet. Vi blev aldrig fjernet fordi min mor var voldsomt manipulerende og bildte skole og kommune ind at min adfærd skyldtes at jeg var vanskelig – ikke at hun gjorde mit liv svært. Og kommunen havde ikke mange ressourcer. Jeg har stadig dage hvor jeg ville ønske at min mor havde lyttet til hendes forældre, læge og sagsbehandler der sagde at hun ikke kunne magte at være mor. Jeg har dage hvor jeg ville ønske at jeg havde været en abort. Istedet er jeg for 17. år i træk på højeste dosis antidepressiver og er mere en belastning for samfundet end noget andet. Gid nogen dog havde tvunget min hæslige mor til en abort istedet for at gå og rose hende for at kæmpe for at klare det, trods hendes sårbarheder.
Et familiemedlem fik sammen besked fra hendes kommune og valgte at få en abort. Det var efter min mening klart det bedste udfald. Hun blev selv tvangsfjernet som spæd og er på ingen måde selv i stand til at tage vare på et barn.
Det er mange ting som kommunen har gjort forkert (og forsat gør) i hendes sag. Men at hun fik den abort var klart det bedste resultat, frem for hun havde fået barnet og havde skulle håndtere at få det taget fra sig.
i langt tid var jeg af dem overbevisning at når man hørte historier om den måde systemet agerer på, har jeg altid tænkt “der er sgu nok mere til den sag end man lige hører i medierne.”. Dette ændrede sig dog for en håndfuld år siden da jeg via mit arbejde blev bekendt med en sag kommunen kørte mod en af mine kollegaer. Føj for fanden som kommunen opførte sig. Der er ingen konsekvenser for dem, og de bryder alle regler til højre og venstre. Siden dengang har jeg altid antaget at kommunen per definition tager fejl, og er direkte ondsindet i behandlingen af sager.
Jeg ser en stor fjentlighed imod moderen. Hvis dr.dk har ret i hvad de skriver, er moderens hovedproblem at Jobcentret har været ude med riven. Det kan meget let ske. Hvis din aftale bliver ændret med meget kort varsel, ender du hurtigt i en situation, hvor der er manglene samarbejde fra din side.
Det kan koste dig din eneste indtægt og din mangel på penge kan koste dit hjem. Kvinden hedder Tupaarna, det betyder ikke automatisk “sidder på en bænk og drikker”. Kommunens bekymring som vi kender til er, at jobcentret og kvinden er blevet uvenner.
Vi har lavet en lov som gør det meget let at fjerne børn ved fødslen udelukkene på baggrund af bekymring. Vi gider ikke en undersøgelse.
Vi har flere informationer. Vi ved at kommunen taler fra et magt udgangspunkt som virker umiddelbart fjentligt. De er ikke blege for at presse den her kvinde til abort. Det er måske ikke ideelt. Det er sandsynligvis ikke lovligt.
Jeg bor i en kommune hvor sterilisation plejede at være deres nemme løsning. Trehøje Kommune fik de evnesvage til at tro det var et “nu er du voksen, Hurrah!!” ritual. De anbefalede også enlige kvinder med et aktivt sexliv den løsning. Jeg har såmænd også haft den sagsbehandler som stod for det her på besøg. Jeg var venlig og imødekommende og det var nok til kun at få en hvordan er dit kærlighedsliv, og bruger du prævention snak.
Havde den snak gået videre end det, var hun nok blevet overrasket over hvor hurtigt min venlighed kunne smelte og forsvinde.
Jeg er fuldstændigt ligeglad med folks “Men hvad med modderen, hvad har hun gjort!? Hun må have gjort noget!!” argument. Det i har er et jobcenter problem, og en beskidt tankegang.
23 comments
Sagsbehandler: “Lige nu handler det om, at jeg vil tale med dig om den abort, som, vi vurderer, vil være det bedste for det barn, som du har i din mave lige nu”. Tom for ord.
“Har du fået en abort?”
“Hvorfor?”
“Vi er bekymret for dit barn (da du allerede har fået tvangsfjernet et barn)”
Ja, hun har da vitterlig pistolen mod panden /s.
Folk brokker sig altid over, at det offentlige ikke tænker langsigtet, og når de endelig gør så… /s
Selvfølgelig skal kommunen ikke tvinge folk til at få abort Men det lyder nu ikke som om at det er en særligt god ide at hende her bliver ved med at avle
Ingen skal presses til at have en abort.
Men som person med et familiemedlem der valgte at få børn selvom de godt vidste de ikke kunne tage sig ordenligt af det, og hvor barnet helt korrekt blev fjernet fra dem praktisk talt på dagen det blev født, forstår jeg godt hvor hamrende ærgelig en situation der er at stå i.
Men nogle mennesker, uanset hvad de selv vil prøve at påstå, er bare ikke egnet til at have og tage sig af børn..
Hvis man allerede har fået fjernet ét barn, virker det utroligt sært at tænke at barn nummer to er ønskebarnet..
Ingen skal presses til abort.
Hvis jeg ser det fra socialrådgiverens stol, så sidder vedkommende overfor en person der lige har fået tvangsfjernet sit barn, fordi socialrådgiveren og kommunen har vurderet at det barnets udvikling og trivsel er i alvorlig fare. Alene på baggrund af forælderens livsførsel, som bor på gaden eller på bekendes sofaer og har været eller er misbruger og alkoholiker.
Hvis jeg var socialrådgiver, ville jeg være meget bekymret for forældrens mentale sundhed i forbindelse med at sætte endnu et barn til verden og hvis barnet også skulle fjernes. Jeg ville være meget, meget bekymret for barnet.
Det er godt nok et etisk og moralsk dilemma socialrådgiverne har stået i – men Trainspotting har selvfølgelig også sat nogle dybe spor i mit barnesind.
“Det er bedst for dit barn hvis du slår det ihjel”
Hvor langt ude kan et menneske være..
Det overrasker mig ikke at det Vejle kommune opfører sig på den måde.
De er helt ude og skide på socialområdet.
​
Jeg har selv været anbragt af Vejle kommune siden jeg var 1/2 år, og den eneste grund til jeg er hvor jeg er i dag, er pga. min plejefamilie. Kommunen har aldrig gjort en skid. De laver ikke andet end at spare penge hvor de kan, og gøre hvad der er lettest for dem selv.
Stakkels børn.
Kommunen skal ikke bestemme om man skal have en abort, men hvis sandheden er at hendes barn bliver fjernet ved fødslen, så er det jo sandheden. Der er ingen som tvinger hende til at gøre noget hun ikke vil.
Ærgerligt talt syntes jeg at det er mere synd for barnet end for moren. Hun sætter et barn i verden som hun ikke kan eller vil tage sig af. Jeg har selv været barn i systemet, og jeg havde nok ærligt talt været bedre stillet med at være endt som en abort.
“Har du fået foretaget den abort?”
…
“Jeg må ikke skrive personfølsomt på SMS!”
Ooookaaaayyyyy…
Kommunistisk 1-barns-politik under Mao Zedong eller Danmark anno 2022?
hmmm
Jeg tror min fars historie vil passe godt ind her.
Min far blev født i 50’erne som følge af et one night stand fra min farmors festlige tilgang til livet. Min farfar stak dog af, og derfor ved ingen i min familie, hvem han er den dag i dag.
Dengang så man ikke så let på hore unger, og derfor var det en meget hård periode i min farmors liv. Hun var dog så ‘heldig’, at hun mødte en mand, som gerne ville tage hende ind i hans hjem. Han så dog min far som en fornærmelse af hans status som mand. Derfor blev min far dagligt pisket med bæltet eller banket med, hvad der nu var ved hånden.
Heldigvis var der en læge, som fik forklaret min farmor, at hvis min far skulle overleve, så skulle de stikke af omgående, hvilket de gjorde. De levede derefter mange år gennem andre menneskers barmhjertighed, hvor de havde mulighed for at få lidt hus over hovedet i perioder.
Min far havde dog det problem, at min farmor også havde et alkohol misbrug, så han blev nødt til at have fast arbejde fra han var 10. Ellers kunne de ikke få mad på bordet, da min farmor havde svært ved at prioritere pengene.
Alt dette mærker man tydeligt på min far den dag i dag. Han er en meget tavs mand, og har til tider selv svært ved at styre alkohol forbruget.
Jeg er dog evigt taknemmelig for at ingen på noget tidspunkt har overvejet, hvad det mest ‘humane’ ville have været. Min far lever og har det godt. Det samme gør jeg.
Jeg mener ikke med denne kommentar, at abort ikke skal være en ret. Jeg ser heller ikke ned på folk, som af en eller anden grund har taget det valg. Det skal man være helt fri til. Jeg vil egentlig bare gerne prøve at give et billede af, at det ikke behøver ende så skidt, som nogen egentlig gør det til.
Jeg håber ikke jeg træder nogle over tæerne med det her. Det er ikke min intention.
Den eneste der skal tvinges til noget i denne kontekst, er sagsbehandleren, der bør tvinges til at finde et andet arbejde, for det her er ikke bare langt over grænsen; det er decideret vanvittigt. Nej, det er ikke en medarbejder på kommunen, der skal bestemme, om dit kommende barn skal fødes eller ej. Det må være klart for enhver.
Alle de gode ting abort fører med sig. Suk
Det forstår jeg 100, og jeg håber at de fleste giver deres borger oplevelsen af at være værdsat.
Det er ikke en undskyldning, men måske 20 år i et stift system der er designet med straf som motivation har brændt dem ud. Hvis du vil hjælpe og ikke kan i 20 år lukker du måske bare ned.
Komunen havde barnets tarv i tankerne. De gør det rigtige her!
Wtf
Vi ved jo ikke nok om hendes situation. Hvorfor blev hun smidt ud af sin lejlighed? Jeg har set rigeligt med mennesker som har mistet deres indtægt og dernæst deres bopæl i løbet af COVID.
Det virker som den mindst konstruktive løsning — og selvfølgelig den billigste for kommunen — at forcere hende til at abortere og så videre bare glemme at tage sig af hendes situation.
Jeg er barn af en far der er alkoholiker og en mor der er meget lavt begavet, har aldrig haft et job eller boet alene og er psykisk syg. Derudover har jeg en bror der er autist, retarderet og har en dyssocial personlighedsforstyrrelse. Jeg har “overlevet” i den familie fordi jeg skubbede min forfærdelige mor væk i en ung alder. Hun kastede sig i stedet over min bror som hun har levet i en symbiose med indtil kommunen fik ham til at flytte hjemmefra, da han var i 20’erne. Han er nu 36 og jeg er 38. Min bror har aldrig lært at spise forskellig mad, børste tænder, gå i bad eller gøre rent fordi når han ikke havde lyst, syntes min mor heller ikke at han skulle udsættes for at blive presset til det. Og hun orkede ikke kampene. Hun er stærkt dellusioneret og kan slet ikke se at hun aldrig har haft skyggen af forældreevner og at det ikke var normalt at læse sin datters dagbog, stjæle bind fra hendes skoletaske, givet af gymnastiklæreren under menstruationsundervisning, nægte at give lov til brug af deodorant og BH til sin 16-17 årige datter fordi det var for “voksne damer” og ikke hendes lille barn osv. Hun har aldrig evnet at møde os børn i en alderssvarende relation eller på nogen måde støtte udvikling og læring. Men hun tror hun er verdens bedste forælder og fortæller ofte om hvordan hun er SÅ meget bedre en mor, end min brors kærestes mor. Jeg er 38, har aldrig haft en kæreste og har svært ved at være tæt på andre og får hurtigt en følelse af at folk vil “krybe ind under huden på mig”. Fordi min mor forsøgte at tvinge mig til at leve i en symbiose med hende. Jeg har fra ungt barn været mor for hende og håndteret hendes økonomi og praktiske ting og haft et kæmpestort ansvar for hendes følelser og for hjemmet. Vi blev aldrig fjernet fordi min mor var voldsomt manipulerende og bildte skole og kommune ind at min adfærd skyldtes at jeg var vanskelig – ikke at hun gjorde mit liv svært. Og kommunen havde ikke mange ressourcer. Jeg har stadig dage hvor jeg ville ønske at min mor havde lyttet til hendes forældre, læge og sagsbehandler der sagde at hun ikke kunne magte at være mor. Jeg har dage hvor jeg ville ønske at jeg havde været en abort. Istedet er jeg for 17. år i træk på højeste dosis antidepressiver og er mere en belastning for samfundet end noget andet. Gid nogen dog havde tvunget min hæslige mor til en abort istedet for at gå og rose hende for at kæmpe for at klare det, trods hendes sårbarheder.
Et familiemedlem fik sammen besked fra hendes kommune og valgte at få en abort. Det var efter min mening klart det bedste udfald. Hun blev selv tvangsfjernet som spæd og er på ingen måde selv i stand til at tage vare på et barn.
Det er mange ting som kommunen har gjort forkert (og forsat gør) i hendes sag. Men at hun fik den abort var klart det bedste resultat, frem for hun havde fået barnet og havde skulle håndtere at få det taget fra sig.
i langt tid var jeg af dem overbevisning at når man hørte historier om den måde systemet agerer på, har jeg altid tænkt “der er sgu nok mere til den sag end man lige hører i medierne.”. Dette ændrede sig dog for en håndfuld år siden da jeg via mit arbejde blev bekendt med en sag kommunen kørte mod en af mine kollegaer. Føj for fanden som kommunen opførte sig. Der er ingen konsekvenser for dem, og de bryder alle regler til højre og venstre. Siden dengang har jeg altid antaget at kommunen per definition tager fejl, og er direkte ondsindet i behandlingen af sager.
Jeg ser en stor fjentlighed imod moderen. Hvis dr.dk har ret i hvad de skriver, er moderens hovedproblem at Jobcentret har været ude med riven. Det kan meget let ske. Hvis din aftale bliver ændret med meget kort varsel, ender du hurtigt i en situation, hvor der er manglene samarbejde fra din side.
Det kan koste dig din eneste indtægt og din mangel på penge kan koste dit hjem. Kvinden hedder Tupaarna, det betyder ikke automatisk “sidder på en bænk og drikker”. Kommunens bekymring som vi kender til er, at jobcentret og kvinden er blevet uvenner.
Vi har lavet en lov som gør det meget let at fjerne børn ved fødslen udelukkene på baggrund af bekymring. Vi gider ikke en undersøgelse.
Vi har flere informationer. Vi ved at kommunen taler fra et magt udgangspunkt som virker umiddelbart fjentligt. De er ikke blege for at presse den her kvinde til abort. Det er måske ikke ideelt. Det er sandsynligvis ikke lovligt.
Jeg bor i en kommune hvor sterilisation plejede at være deres nemme løsning. Trehøje Kommune fik de evnesvage til at tro det var et “nu er du voksen, Hurrah!!” ritual. De anbefalede også enlige kvinder med et aktivt sexliv den løsning. Jeg har såmænd også haft den sagsbehandler som stod for det her på besøg. Jeg var venlig og imødekommende og det var nok til kun at få en hvordan er dit kærlighedsliv, og bruger du prævention snak.
Havde den snak gået videre end det, var hun nok blevet overrasket over hvor hurtigt min venlighed kunne smelte og forsvinde.
Jeg er fuldstændigt ligeglad med folks “Men hvad med modderen, hvad har hun gjort!? Hun må have gjort noget!!” argument. Det i har er et jobcenter problem, og en beskidt tankegang.