Jeg synes det er en hel genial selvopfindelse de danske biblioteker er ude i. De har faktisk været gode til at tilpasse sig i mange år. Kan stadig huske det var højdepunkt at tage på biblioteket og låne computerspil i start 2000’erne.
Studiepladser, hyggekroge, kulturarrangementer, podcastudgivelser, og så digitaliseringen af udlånssystemet som gør at man alligevel ikke behøver at have bøger på lokationen, men bare bestiller det hjem på nettet og så ligger de klar næste dag til afhentning.
Jeg er sikker på de er ramt af forskellige besparelser, men overordnet virker det er en del af det offentlige der fungerer ekstremt godt!
Det giver rigtig god mening.
Jeg benytter mig ofte af biblioteket i forbindelse med mit studie, og det er yderst sjældent at jeg låner en bog med hjem, for det meste finder jeg kilder på biblioteket, skriver lidt noter eller lidt linjer, hvorefter jeg tager hjem og inkorporere det i min opgave.
Derudover er flere af de kilder jeg bruger ofte online baseret i form af tidskrifter, websider, forskningsartikler m.m.
Det er kun hvis jeg skal låne nogle studiebøger jeg ved jeg skal bruge over længere tid, at jeg låner bøger.
En frygtelig udvikling – er fuldstændig enig med Helge Scheuer Nielsen. Også forskningsbibliotekarerne bevæger sig i den retning. Biblioteket ude på KUA har jo stort set ingen bøger stående fremme. Det er en skændsel.
At de er begyndt at lave legepladser på biblioteker synes jeg er helt skudt af.
Synes det er så ærgerligt at et af de få offentlige rum, hvor fordybelse og stilhed var en dyd, nu er fyldt med små børn der skriger og fare rundt og fylder hele biblioteket med larm.
Der er ingen adskilles fra til legepladsen og resten af biblioteket
Det er synd og skam, og jeg må erklære mig enig med den gamle bibliotekar. I jagten på at holde sig relevant og please publikum, har man i høj grad solgt ud af sin sjæl og mistet hele essensen af hvad et bibliotek skal være.
Jeg voksede i høj grad op på et bibliotek selv i min barndom. Før internettet og alt det, var mit lille lokalbibliotek det eneste sted i den lille skodby jeg voksede op, hvor man kunne finde magi og gå på opdagelse. Den fælles læseglæde som opstod, når den lokale bibliotekar opdagede at her var et barn som vitterligt var boginteresseret, og som derfor tipsede mig om potentielle forfattere og titler som jeg stadig læser i dag. Barndommens nysgerrighed ved både at gå på opdagelse i skønlitteraturen, faglitteraturen, og ikke mindst den forbudte kasse med voksentegneserier.
Så efterhånden kom internettet, og bibliotekerne blev fyldt med PC’er. Det var efterhånden kun indvandrere som ikke havde internet derhjemme som brugte disse, og i takt med at jeg selv blev ældre, blev publikum gradvist anderledes. Nu skulle biblioteker servicere skrigende børnefamilier som adspredelse og hverdagsunderholdning, indvandrere og flygtninge som trængte internetadgang og tilgang til printer, eller cafelatte segmentet som flyttede ind på bibliotekerne sammen med espressoserveringen.
Jeg har i de senere år prøvet at bevæge mig ind på bibliotekerne på nyt, både hjemme i Danmark, og her i Norge hvor jeg bor. I Oslo byggede man et enormt og nyt hovedbibliotek for et par år siden, og der er godt nok ikke meget af den originale bogoplevelse tilbage længere. Bøgerne er stuvet på lager, og pladsen er i stedet blevet optaget af enorme rækker af PC’er. Flere af etagerne er mere eller mindre legestuer, med masser af legesager og legepladser, og bøgerne gemt væk henne i et hjørne. Og der er selvsagt indtil flere cafeer, som både skaber afstand til bøgerne, og tager op mere af pladsen. På hylderne står stort set bare bestsellere. Tager man et smut forbi fantasyafdelingen, skal man lede meget længe for at finde bøger fra før år 2000. Klassikere og gemte skatte findes ikke længere, måske på arkivet, hvor man uanset ikke får adgang, og en bibliotekar skal man lede meget længe efter.
Et moderne bibliotek handler ikke længere om bøger, om litteratur, kultur eller den nationale eller internationale litteraturarv. Det handler mere om at være besøgs- og underholdningscenter for børn og voksne, være forsamlingshus og varmestue.
Hvis det er det, et moderne bibliotek skal være, er det helt betimeligt at spørge om det er det offentliges opgave at drive cafe og underholdningsarena, når litteraturformidlingen og dannelsesaspektet efterhånden er helt fraværende.
Jeg blev for nyligt gjort opmærksom på at de såkaldte “third spaces” er blevet meget begrænset i nyere tid. Altså, steder hvor folk kan mødes og bare hænge ud sammen, uden at det koster penge. Derfor kan jeg sagtens se hvorfor bibliotekerne har fået den her rolle, eller i stigende grad forsøger at holde sig relevant ved at tilbyde dette.
Hvorvidt det så er hensigtsmæssigt er så en anden snak. Jeg ville blot dele observationen om at vi i samfundet ikke rigtigt længere har de her uformelle steder hvor folk mødes og er sammen, uden at det er en betalt aktivitet.
Jeg er begejstret for bibliotekernes udvikling! Mit lokale bibliotek har gennemgået en vild forandring, som virkelig har givet det et løft, hvor der både er plads til børnefamilier, studiepladser og plads til de socialt udsatte som også bruger biblioteket. Før i tiden var det virkelig ikke et sted, man havde lyst til at opholde sig, men nu inviterer indretningen til at man kan side ned med en bog eller en avis.
vi køber aldrig bøger
vi låner dem. afleverer dem tilbage..
sparer masser af penge og masser af plads.
Jeg synes ikke nødvendigvis det er en positiv udvikling. Der er ekstremt stort fokus på børnefamilier, det giver larm larm larm, og holder andre væk og sviner. Selvfølgelig skal der være plads til børnefamilier, men der skal være plads til alle, og ikke alle biblioteker har rum hvor man kan holde børnebiblioteket adskilt.
Borgerservice ud af folkebibliotekerne!
Jeg savner dannelse, viden, kultur og fordybelse. Det er efterhånden bare en legeplads.
Vi printer på bib de få gange om året vi har brug for det, fuck printer industrien!
Nu kender jeg ikke bibliotekerne i København, men her i Århus synes jeg de rammer en fin balance mellem bogudlån og alt muligt andet. Dokk1 er selvfølgelig det vilde luksusbibliotek, som har alt hvad alle aldre kan ønske sig, men de lokalbiblioteker jeg besøger har altså også stadig masser af skønlitteratur – også af den mere smalle slags. At det kan kombineres med faciliteter for børn er jo kun et plus – og mit indtryk er at rigtig mange bruger legefaciliteterne samtidig med de låner børnebøger, og på den måde bliver de små jo opflaskede som gode biblioteksbrugere. Er det et tab at samtlige biblioteker ikke har en stor bogsamling, så man som bibliotekaren i artiklen kan være sikker på at man altid kan hive Hærværk ned fra hylden? Måske, men så kan man jo til gengæld oftest bestille den med et par dages ventetid. Og jeg tror det gør noget godt for udlåne at bibliotekarerne formidler bøger via temaudstillinger o.l., frem for at bøgerne bare står på lange lige rækker med ryggen udad i reolerne.
Her er vi i husstanden også storforbrugere hos bibliotekerne og elsker både de kulturelle arrangementer og bøgerne. Vi bruger det alle sammen. Om det er foredrag, krea-dage eller bare legeområderne. Stor begejstring!
Jeg elsker at jeg kan bruge bibliotek.dk og låne bøger fra biblioteker i hele Danmark, og så bare få dem sendt til det lokale bibliotek. Jeg synes til gengæld at ebogs udvalget er ret sløjt.
Jeg har få indvendinger imod biblioteket som mødested og slet ingen indvendinger mod at gøre biblioteket til et sjovt/rart sted at være for børnefamilier. Min barndoms bibliotek i 1980’erne og halvfemserne havde en børneafdeling, der også kunne bruges til leg. At biblioteket tidligt blev et sted, hvor jeg bare *var*, lagde grunden for min lyst til at læse bøger – for al min brug af biblioteket som ung og voksen. Biblioteksbruger er noget, man bliver opdraget til at være.
Men jeg synes, at to ting, som Helge Scheuer Nielsen siger, er værd at bide mærke i:
>Der blev proppet mere og mere ind, og biblioteket og de mange samlinger, jeg gerne ville have haft, blev mindre og mindre. Jeg kæmpede imod, men jeg endte på mange måder med at tabe.
>
>[…]
>
>Når du ikke giver brugerne bøger og bibliotekarer at lade sig inspirere af, så er det klart, at det ikke bliver efterspurgt. Det eneste, de har, er standardiserede udstillinger, der styres centralt.
Det er to separate problemer. Det ene er nedprioritering af antallet af fysiske bøger på det faktiske bibliotek. Det synes jeg, er en skam. Det er fint at kunne bestille bøger hjem fra magasin og fjernmagasin – det gør jeg også selv, og selvfølgelig kan det hele ikke stå fremme. Men biblioteket skal, synes jeg, også give mulighed for at “græsse” i bøgerne (i mangel af bedre udtryk), at opdage ting tilfældigt og ikke kun låne de ting, man vidste, at man ville låne. Det er noget, biblioteket er i en unik position til at give mulighed for, fordi risikoen ved at låne ukendte bøger, i modsætning til at skulle købe dem, er så lille. Men jo færre bøger, der er, jo mindre bliver chancen for at falde over noget, man ikke vidste, at man kunne lide.
Det andet er centralstyringen af samlingen, især den udstillede samling. Det minder lidt om dengang, P3 overgik til playlister, i stedet for at lade det enkelte program vælge. Det giver en ensretning, der gør det hele lidt kedeligere, og det er mangel på respekt på den enkelte værts/bibliotekars faglighed. Jeg synes, at man burde vove lidt personlighed. Man kan indvende, at man så risikerer, at der er nogle bibliotekarer, hvis udvalg man ikke klikker med. Men så er der jo andre bibliotekarer, og mulighederne for at finde noget uventet godt stiger, når man har en kurator, man føler, man kan stole på.
15 comments
Jeg synes det er en hel genial selvopfindelse de danske biblioteker er ude i. De har faktisk været gode til at tilpasse sig i mange år. Kan stadig huske det var højdepunkt at tage på biblioteket og låne computerspil i start 2000’erne.
Studiepladser, hyggekroge, kulturarrangementer, podcastudgivelser, og så digitaliseringen af udlånssystemet som gør at man alligevel ikke behøver at have bøger på lokationen, men bare bestiller det hjem på nettet og så ligger de klar næste dag til afhentning.
Jeg er sikker på de er ramt af forskellige besparelser, men overordnet virker det er en del af det offentlige der fungerer ekstremt godt!
Det giver rigtig god mening.
Jeg benytter mig ofte af biblioteket i forbindelse med mit studie, og det er yderst sjældent at jeg låner en bog med hjem, for det meste finder jeg kilder på biblioteket, skriver lidt noter eller lidt linjer, hvorefter jeg tager hjem og inkorporere det i min opgave.
Derudover er flere af de kilder jeg bruger ofte online baseret i form af tidskrifter, websider, forskningsartikler m.m.
Det er kun hvis jeg skal låne nogle studiebøger jeg ved jeg skal bruge over længere tid, at jeg låner bøger.
En frygtelig udvikling – er fuldstændig enig med Helge Scheuer Nielsen. Også forskningsbibliotekarerne bevæger sig i den retning. Biblioteket ude på KUA har jo stort set ingen bøger stående fremme. Det er en skændsel.
At de er begyndt at lave legepladser på biblioteker synes jeg er helt skudt af.
Synes det er så ærgerligt at et af de få offentlige rum, hvor fordybelse og stilhed var en dyd, nu er fyldt med små børn der skriger og fare rundt og fylder hele biblioteket med larm.
Der er ingen adskilles fra til legepladsen og resten af biblioteket
Det er synd og skam, og jeg må erklære mig enig med den gamle bibliotekar. I jagten på at holde sig relevant og please publikum, har man i høj grad solgt ud af sin sjæl og mistet hele essensen af hvad et bibliotek skal være.
Jeg voksede i høj grad op på et bibliotek selv i min barndom. Før internettet og alt det, var mit lille lokalbibliotek det eneste sted i den lille skodby jeg voksede op, hvor man kunne finde magi og gå på opdagelse. Den fælles læseglæde som opstod, når den lokale bibliotekar opdagede at her var et barn som vitterligt var boginteresseret, og som derfor tipsede mig om potentielle forfattere og titler som jeg stadig læser i dag. Barndommens nysgerrighed ved både at gå på opdagelse i skønlitteraturen, faglitteraturen, og ikke mindst den forbudte kasse med voksentegneserier.
Så efterhånden kom internettet, og bibliotekerne blev fyldt med PC’er. Det var efterhånden kun indvandrere som ikke havde internet derhjemme som brugte disse, og i takt med at jeg selv blev ældre, blev publikum gradvist anderledes. Nu skulle biblioteker servicere skrigende børnefamilier som adspredelse og hverdagsunderholdning, indvandrere og flygtninge som trængte internetadgang og tilgang til printer, eller cafelatte segmentet som flyttede ind på bibliotekerne sammen med espressoserveringen.
Jeg har i de senere år prøvet at bevæge mig ind på bibliotekerne på nyt, både hjemme i Danmark, og her i Norge hvor jeg bor. I Oslo byggede man et enormt og nyt hovedbibliotek for et par år siden, og der er godt nok ikke meget af den originale bogoplevelse tilbage længere. Bøgerne er stuvet på lager, og pladsen er i stedet blevet optaget af enorme rækker af PC’er. Flere af etagerne er mere eller mindre legestuer, med masser af legesager og legepladser, og bøgerne gemt væk henne i et hjørne. Og der er selvsagt indtil flere cafeer, som både skaber afstand til bøgerne, og tager op mere af pladsen. På hylderne står stort set bare bestsellere. Tager man et smut forbi fantasyafdelingen, skal man lede meget længe for at finde bøger fra før år 2000. Klassikere og gemte skatte findes ikke længere, måske på arkivet, hvor man uanset ikke får adgang, og en bibliotekar skal man lede meget længe efter.
Et moderne bibliotek handler ikke længere om bøger, om litteratur, kultur eller den nationale eller internationale litteraturarv. Det handler mere om at være besøgs- og underholdningscenter for børn og voksne, være forsamlingshus og varmestue.
Hvis det er det, et moderne bibliotek skal være, er det helt betimeligt at spørge om det er det offentliges opgave at drive cafe og underholdningsarena, når litteraturformidlingen og dannelsesaspektet efterhånden er helt fraværende.
Bibliotekerne er vel reelt de sidste indendørssteder der lever op til idéen om [“The Third Place”](https://en.m.wikipedia.org/wiki/Third_place)
Jeg blev for nyligt gjort opmærksom på at de såkaldte “third spaces” er blevet meget begrænset i nyere tid. Altså, steder hvor folk kan mødes og bare hænge ud sammen, uden at det koster penge. Derfor kan jeg sagtens se hvorfor bibliotekerne har fået den her rolle, eller i stigende grad forsøger at holde sig relevant ved at tilbyde dette.
Hvorvidt det så er hensigtsmæssigt er så en anden snak. Jeg ville blot dele observationen om at vi i samfundet ikke rigtigt længere har de her uformelle steder hvor folk mødes og er sammen, uden at det er en betalt aktivitet.
Jeg er begejstret for bibliotekernes udvikling! Mit lokale bibliotek har gennemgået en vild forandring, som virkelig har givet det et løft, hvor der både er plads til børnefamilier, studiepladser og plads til de socialt udsatte som også bruger biblioteket. Før i tiden var det virkelig ikke et sted, man havde lyst til at opholde sig, men nu inviterer indretningen til at man kan side ned med en bog eller en avis.
vi køber aldrig bøger
vi låner dem. afleverer dem tilbage..
sparer masser af penge og masser af plads.
Jeg synes ikke nødvendigvis det er en positiv udvikling. Der er ekstremt stort fokus på børnefamilier, det giver larm larm larm, og holder andre væk og sviner. Selvfølgelig skal der være plads til børnefamilier, men der skal være plads til alle, og ikke alle biblioteker har rum hvor man kan holde børnebiblioteket adskilt.
Borgerservice ud af folkebibliotekerne!
Jeg savner dannelse, viden, kultur og fordybelse. Det er efterhånden bare en legeplads.
Vi printer på bib de få gange om året vi har brug for det, fuck printer industrien!
Nu kender jeg ikke bibliotekerne i København, men her i Århus synes jeg de rammer en fin balance mellem bogudlån og alt muligt andet. Dokk1 er selvfølgelig det vilde luksusbibliotek, som har alt hvad alle aldre kan ønske sig, men de lokalbiblioteker jeg besøger har altså også stadig masser af skønlitteratur – også af den mere smalle slags. At det kan kombineres med faciliteter for børn er jo kun et plus – og mit indtryk er at rigtig mange bruger legefaciliteterne samtidig med de låner børnebøger, og på den måde bliver de små jo opflaskede som gode biblioteksbrugere. Er det et tab at samtlige biblioteker ikke har en stor bogsamling, så man som bibliotekaren i artiklen kan være sikker på at man altid kan hive Hærværk ned fra hylden? Måske, men så kan man jo til gengæld oftest bestille den med et par dages ventetid. Og jeg tror det gør noget godt for udlåne at bibliotekarerne formidler bøger via temaudstillinger o.l., frem for at bøgerne bare står på lange lige rækker med ryggen udad i reolerne.
Her er vi i husstanden også storforbrugere hos bibliotekerne og elsker både de kulturelle arrangementer og bøgerne. Vi bruger det alle sammen. Om det er foredrag, krea-dage eller bare legeområderne. Stor begejstring!
Jeg elsker at jeg kan bruge bibliotek.dk og låne bøger fra biblioteker i hele Danmark, og så bare få dem sendt til det lokale bibliotek. Jeg synes til gengæld at ebogs udvalget er ret sløjt.
Jeg har få indvendinger imod biblioteket som mødested og slet ingen indvendinger mod at gøre biblioteket til et sjovt/rart sted at være for børnefamilier. Min barndoms bibliotek i 1980’erne og halvfemserne havde en børneafdeling, der også kunne bruges til leg. At biblioteket tidligt blev et sted, hvor jeg bare *var*, lagde grunden for min lyst til at læse bøger – for al min brug af biblioteket som ung og voksen. Biblioteksbruger er noget, man bliver opdraget til at være.
Men jeg synes, at to ting, som Helge Scheuer Nielsen siger, er værd at bide mærke i:
>Der blev proppet mere og mere ind, og biblioteket og de mange samlinger, jeg gerne ville have haft, blev mindre og mindre. Jeg kæmpede imod, men jeg endte på mange måder med at tabe.
>
>[…]
>
>Når du ikke giver brugerne bøger og bibliotekarer at lade sig inspirere af, så er det klart, at det ikke bliver efterspurgt. Det eneste, de har, er standardiserede udstillinger, der styres centralt.
Det er to separate problemer. Det ene er nedprioritering af antallet af fysiske bøger på det faktiske bibliotek. Det synes jeg, er en skam. Det er fint at kunne bestille bøger hjem fra magasin og fjernmagasin – det gør jeg også selv, og selvfølgelig kan det hele ikke stå fremme. Men biblioteket skal, synes jeg, også give mulighed for at “græsse” i bøgerne (i mangel af bedre udtryk), at opdage ting tilfældigt og ikke kun låne de ting, man vidste, at man ville låne. Det er noget, biblioteket er i en unik position til at give mulighed for, fordi risikoen ved at låne ukendte bøger, i modsætning til at skulle købe dem, er så lille. Men jo færre bøger, der er, jo mindre bliver chancen for at falde over noget, man ikke vidste, at man kunne lide.
Det andet er centralstyringen af samlingen, især den udstillede samling. Det minder lidt om dengang, P3 overgik til playlister, i stedet for at lade det enkelte program vælge. Det giver en ensretning, der gør det hele lidt kedeligere, og det er mangel på respekt på den enkelte værts/bibliotekars faglighed. Jeg synes, at man burde vove lidt personlighed. Man kan indvende, at man så risikerer, at der er nogle bibliotekarer, hvis udvalg man ikke klikker med. Men så er der jo andre bibliotekarer, og mulighederne for at finde noget uventet godt stiger, når man har en kurator, man føler, man kan stole på.