Borgmester tog drastisk beslutning og langede ud efter sit parti – nu bakker kollegaerne ham op

11 comments

1. Borgmestre: Vi har ikke nok midler, plz hjælp

   Regeringen: Jo i har

   🤷‍♂️

2. Sig: “Mange tak, neoliberal sparepolitik!”

   …og husk så at blive ved med at stemme borgerligt (altså inklusive S) så i også kan få lækre topskattelettelser.

3. Som jeg beskrev i gårsdagens tråd om det samme, er det lidt sådan det har været i mange år.

   Der føres en borgerlig politik fra Borgen af, og kommunerne, specielt de fattigste, bliver ude af stand til at opretholde _helt basale_ velfærdspolitikker. Det handler ikke om “borgernes forventninger,” som det så diplomatisk blev formuleret, men om _helt basale_ velfærdsområder, der mangler ressourcer.

   Det er ikke en ny ting, men resultatet af årevis af borgerlig og socialdemokratisk misvedligehold af velfærdsstaten.

   Der er en uoverensstemmelse mellem den borgerlige politik ført på borgen og de forventninger til en solidarisk velfærdsstat som tillægges kommunerne. Og vi har brug for et radikalt brud med de borgerlige og sosserne, for at få Danmark ind på et mere frihedsskabende og solidarisk spor.

4. Socialdemokratiet blev kuppet af nyliberale for over 10 år siden – og nu er der endeligt et medlem der kan se det og italesætte det.

5. Både politikere og deres rådgivere på borgen ELSKER den her liberale/kapitalistiske tilgang til menneskets værd og fra deres synspunkt er mindre penge brugt og større overskud en success historie.

   Hvis vi vil vide hvor vi skal hen med alt det her så se på udviklingen i USA fra omkring 1960’erne og frem hvor Detroit og bil industrien bevidst slagtede offentligt transport for at tjene penge. Vi følger næsten den samme model her:

   A. Forring velfærden til den er nærmest ubrugelig.

   B. Indfør privat betaling på ydelser som et “bedre” alternativ til velfærdsstaten.

   Vi har en enormt naiv ide i Danmark om at politikerne er dumme og bare roder rundt uden at vide hvad de laver, det er de bestemt ikke og de er omgivet af private rådgivere som heller ikke er, det er en farlig tilgang for os.

6. Men hvorfor gør de så ikke noget ved det? En partileder kan i den grad presses internt, også selv om hun er statsminister. Bare spørg Helle Thorning.

   Begynd at samle et mistillidsvotum mod Mette F internt i S. Gør det gerne åbenlyst.

   Alternativt så kan de melde sig ud af S og lave et nyt parti som konkurrent. Det kan ikke tage en flok borgmestre mange dage at samle de nødvendige underskrifter.

   Den nuværende ledelse i S forstår det kun hvis det bliver leveret på den hårde måde, det er helt sikkert.

7. Hello

8. Det er en meget snedig model folketingspolitikerne har fundet på. Lav en list ovet velfærdsydelser kommunerne skal stå for, skær langsomt budgettet ned, men tillad aldrig at ydelser må fjernes. På den måde for de aldrig en negativ overskrift i stil med “Regeringen skærer i handicapstøtten”. I stedet må kommunerne finde på mere og mere draconiske løsninger for at få det hele til at hænge sammen, og de ender med al kritikken.

9. Oh well, så længe at der er penge til krig og ødelæggelse, så synes jeg bare at folk skal stikke piben ind og finde sig i det. Vi kan sgu da ikke leve i en stat hvor magthaverne sætter borgernes behov over alt andet!

10. Det er nok værd at bemærke sig eksemplet som borgmesteren kommer med her i artikelen, at den trange økonomi nok i stor grad også skyldes eksploderende udgifter til det som hedder “specialområdet”. Det har været nævnt her og der i mediebilledet, men jeg synes ikke rigtigt det har fået den opmærksomhed, det fortjener. Et fåtal af borgerne med store udfordringer, står for en enorm del af kommunens budget, fx jvf. den ene familie fra Århus, som har kostet 65M over de seneste år. Familier med enorme sosiale og kriminelle problemer koster kassen, deres børn tvangsfjernes, sættes på institution, eller får, sammen med resten af familien, hobetal af “sosiale tjenester”, som til sammen koster formuer. I tillæg har du svært multihandicappede mennsker eller alvorligt psykisk og somatisk syge mennesker, som alle skal have oppfølging, personale og tilrettelægning i alle døgnets timer – for kommunens regning, selvfølgelig. ADHD diagnoser, autisme og udviklingsforstyrrelse og alt muligt andet deles også ud med rund hånd blandt børn og unge – og udløser flere udgifter fra skolen, specialpædagoger og andre sociale tjenester.

    Summa summarum er at pengene forsvinder ned i et stort, sort slug som hedder “specialområdet”, hvor behovet er uendeligt, og pengene tages jo så fra det “almindelige” område, dvs ældreplejen, folkeskolen, børnehaven og alle andre tjenester rettet mod den brede, almindelige befolkning.

    Alle som arbejder inden for disse her “specialområder” ved udemærket hvordan udviklingen har været de seneste år, det samme gør dem som må betale for gildet, dvs borgmesteren her, og resten af kommunestyret. Hvis man nogensinde skal få de lokale budgetter til at gå op, blir man simpelthen nødt til at tage et opgør med hvor meget enkelte mennesker kan koste for fællesskabet, og hvornår de tjenester man som storforbruger af kommunale tjenester får, kan siges at være gode nok.

11. Nu ved jeg godt at de ikke er i krig på borgen. Men synes den her fra General der Artillerie, Ludwig Beck der sagde sit job op i den tyske hær i 1938. Kan bruges i overført betydning om politik.

    “The decisions made now will affect the fate of the nation. History will charge its leaders with a capitol crime if they do not act according to their professional and and political knowledge and conscience. Their soldierly obedience reaches its limit at the point where their knowledge, their conscience and their responsibility prohibit carrying out a command. If in such situations their council and their warnings do not receive hearing, they have the right and the duty, before the people and before history, to resign from their offices. If they all act with one firm will, the execution of warlike actions is impossible. They have thereby saved their Fatherland from the worst, from ruin. It is lack of stature and recognition of the task when a soldier in a high position in such times sees his duties solely in the restricted framework of his military tasks, without becoming aware that his highest responsibility is to the whole people. Extraordinary times call for extraordinary actions”

    Det er uansvarligt og uanstændigt for sit embede, at simpelt bare følge farven og ikke fornuften.