Hej r/Denmark!
Jeg er så træt af den diskurs, der er i den offentlige debat, og regeringens ordvalg om at skulle spare på administrationen. Samtidig bliver borgere i de enkelte kommuner sure over lokale politikeres beslutninger om at forringe servicen. Det sker f.eks. ved at [lukke en Borgerservice i en mindre by](https://www.jammerbugt.dk/service-og-selvbetjening/borger/borgerservice/), så folk i landkommuner nu skal køre længere for at få fornyet pas, kørekort, hjælp til MitID, og mere.
[Kommunerne skal spare 700 mio. kroner på administration: Fagforeninger frygter, det vil skade velfærd (DR)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommunerne-skal-spare-700-mio-kroner-paa-administration-fagforeninger-frygter-det)
**Borgernes Synspunkt:**
Men hvad siger borgerne egentlig til dette? Hvis vi spørger dem direkte på gaden om, hvorvidt vi skulle spare på administrationen kontra sagsbehandlingen, ville svarene sandsynligvis variere betydeligt.
Forestil dig dette: Hvis du spørger folk om at spare på “administration,” kan det lyde som at skære ned på det bureaukratiske, på papirarbejde, på regler, der kan virke uforståelige. Det kan endda lyde som en fornuftig beslutning. Men når det rent faktisk udmønter sig i, at Borgerservice lukker i mindre byer, og borgere skal rejse længere for at få den hjælp, de har brug for, ændrer billedet sig. Eller der tager længere tid før de kan få hjælp til tandbehandling, afgørelser om personlig pleje, byggesag, tilladelser, osv.
**Det er ikke “administration,” det er service til borgerne og virksomheder, der bliver skåret væk**
**Brugen af Ordet “Administration”:**
Det bringer os til spørgsmålet: Hvorfor bruger man ord som “administration”? Er det for at skabe en fornemmelse af, at der skæres ned på noget komplekst og ineffektivt? Er folk uvidende om, hvad konsekvenserne af disse nedskæringer virkelig betyder, eller ønsker de generelt færre personer, der hjælper i kommunerne?
**Effektiviseringskrav og Nedskæringer:**
Når regeringen lægger et effektiviseringskrav ud til kommunerne og regionerne, betyder det for kommunerne, at de skal skære i udgifter på Hovedkonto 6: Administration mv.
[Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. ](https://budregn.sim.dk/media/21746/46.pdf)
Særligt disse nedenstående områder er, hvor kommunerne er nødt til at kigge ind for at spare de millioner, hver kommune skal finde til staten. Samtidig med at borgerne forventer at have den samme service og sagsbehandlingstid.
Nej, regeringen har ikke fremlagt et sparekatalog. Det er op til de enkelte kommuner at finde de millioner, der skal findes. De faglige organisationer har kæmpet for, at der ikke skal være en grønthøster, og det ser ud til, at politikerne og direktørerne i kommunerne er enige. Derfor er de nu i gang med at pege på, hvor besparelserne kan findes.
**Det kan og vil betyde færre medarbejdere, dermed dårligere service for borgere og virksomheder.**
**Områder, der kan berøres:**
– **Administrationsbygninger (6.45.50):** Registrerer udgifter og indtægter for administrationsbygninger, herunder anlæg, vedligeholdelse, rengøring, vagter, husleje, el, vand, varme, forsikringer, ejendomsskatter mv.
– **Sekretariat og forvaltninger (6.45.51):** Registrerer udgifter og indtægter for kommunalbestyrelsens sekretariat, borgmesterkontor, kommunaldirektørens kontor, stabsfunktioner, centrale administration og borgerservicecentre. Omfatter også fællesudgifter som revision, kantinedrift, trykning, kopiering og porto.
– **Fælles IT og telefoni (6.45.52):** Registrerer udgifter til centralt besluttede IT- og telefoniaktiviteter, herunder anskaffelse, udvikling og drift af teknisk infrastruktur, brugeruddannelse, it-rådgivning og projektledelse.
– **Jobcentre (6.45.53):** Registrerer udgifter og indtægter vedrørende administration af jobcentre, herunder administrative udgifter til andre aktører. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere.
– **Naturbeskyttelse (6.45.54):** Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af naturbeskyttelsesopgaver, herunder udgifter til administrative medarbejdere. Øvrige indtægter og udgifter på naturbeskyttelsesområdet registreres på 0.38.500.38.54.
– **Miljøbeskyttelse (6.45.55):** Denne funktion registrerer udgifter og indtægter vedr. administration af miljøbeskyttelsesopgaver og erhvervsaffaldsområdet. Dette inkluderer udgifter til administrative medarbejdere. Øvrige indtægter og udgifter på miljøbeskyttelsesområdet registreres på funktion 0.52.80-0.52.89.
– **Byggesagsbehandling (6.45.56):** På denne funktion registreres udgifterne til sagsbehandling af byggesager, herunder gebyrer for byggesagsbehandling og anmeldelser i henhold til byggelovgivningen. Gebyrerne registreres under art 7.9.
– **Voksen-, ældre- og handicapområdet (6.45.57):** Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af voksen-, ældre- og handicapområdet. Dette inkluderer udgifter til administrative medarbejdere samt udgifter til tilsyn med plejeboliger, plejehjem m.v. Udgifter til Socialtilsynets tilsyn med botilbud m.v. registreres på det relevante tilbud på hovedkonto 5. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgruppering: 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5.
– **Det specialiserede børneområde (6.45.58):** Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af det specialiserede børneområde, herunder udgifter til administrative medarbejdere. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Børnehuse og 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5.
– **Løn- og barselspuljer (6.52.70):** Denne funktion benyttes til budgettering af udgifterne vedrørende særlige overenskomstmæssige puljer, f.eks. lokal- og cheflønspuljer samt barselsudligningspuljer. Udgifterne overføres til de respektive funktioner, når puljerne fordeles. Øvrige udgifter til løn, herunder udgifter til vikarer, over/merarbejde m.v., skal registreres på de funktioner, som udgifterne vedrører. Barselsudligningspuljer kan også administreres ved brug af hovedart 9 Interne indtægter og udgifter eller plus-/minusposteringer. Barselsudligningspuljen skal i hvile i sig selv over en årrække.
**Hvorfor er det at man ikke er mere direkte hvad man mener når man siger der skal spares på administration?**
**Det er jo ikke særligt mange i dagens Danmark, der ved hvad kontoplan 6 betyder.**
by Tylzen
7 comments
Problemet er jo at politikerne selv skaber skod love og regler som derefter skal administreres. Det er derfor politikerne der bør rydde op i lovgivningen
Og det er ingen journalister der sådan for alvor forsøger at afdække og få svar fra politikerne omkring disse ting.
Tænk på hvor mange latterlige skodordninger der skal administreres separat, i stedet for bare at have ét samlet system med borgerløn. Så kunne der skæres massivt ned på udgifterne til samtaler, visitation, dyneløfteri, og sagsbehandling.
Hold nu op. Den danske stat er et fuldstændig vanvittigt administrativt monster. Der skal spares.
Århus kommune har flere journalister ansat end Århus Stiftstidende.
Offetnligt ansatte er noget af de mest forkælede der findes og især HK’ere og djøffere.
Vi har i den grad behov for at kommuner og regioner koncentrerer sig om deres kerneområder og stopper alle andre aktiviteter.
Jeg synes i stedet for at spare på administration, skulle kommunerne være mere upfront med hvad de kommunale udgifter går til. Nogle udgifter er faste fordi de er lovgivningsmæssigt definerede – kommunerne bestemmer fx ikke selv kontanthjælpssatserne eller hvor mange kontanthjælpsmodtagere der er derude. Og selvfølgelig skal der være en administration til at håndtere dette.
Men kommunerne har også en lang række udgifter som ikke hidrører deres lovbundne forpligtelser på at drive ældrepleje, skolevæsen, børnehaver, m.v., men som i stedet har lovhjemmel i kommunalfuldmagten. Det kan eksempelvis være udgifter på kultur- og fritidsområdet. Det er et område hvor vi ved der er stor forskel på kommunerne, og hvor der ofte er et potentiale for store besparelser. Men det er bare skideupopulært hvis kommunen går ud og nedlægger støtten til lokale sportsklubber, kunstmuseer og lignende.
Men det skylder man borgerne at være upfront omkring.
Kan se at du i kommentarsporet spørger meget til konkrete forslag. Selvom jeg godt kan forstå din skepsis – den bunder trods alt i bitter erfaring med idiotiske “effektiviseringer”, så er der ting, der kan skæres væk uden at vi mærker den store forskel.
Eksempelvis er der i min kommune en del ansatte i “Center for Politik og Personale”. Der er ligeledes et en afdeling i centeret hvis eneste opgave er at formidle viden til byrådspolitikerne. Dette gøres ved at udarbejde 100-sider lange “strategier” og dertilhørende power points or dårligt fotoshoppede PDF’er med stock photos og bullshit sprog. De er i dette team mindst 6 konsulenter – heraf 2 ledere. Det er en gruppe som skaber ingen reel værdi for borgerne, men blot mere arbejde for os andre ved at invitere os til dialogcirkler og tvunge “pop-ups” hvor vi skal kreere posters som andre i vores Center kan se. Alt sammen i “samarbejdets” navn. Hvis man fyrede de 6 mennesker ville ingen lægge mærke til det og politikerne ville skulle lave deres egen politik med rod i virkeligheden i stedet for en gruppe overbetalte interne konsulenters hjemmelede Chat GPT-prutter.
Et andet eksempel er mængden og indflydelsen som ledere i topledelsen har. Deres initiativer og indgriben i menige medarbejderes arbejde skaber ofte mere arbejde, end det gør gavn for borgeren. Hertil kan tilføjes et utal af kommandoveje som altid leder opad, og som står i vejen for common sense samarbejde med andre kommunale medarbejdere.
IT-regler – særligt ift. opbevaring og sletning af diverse mails ville spilde uanede mængder tid, hvis vi rent faktisk efterlevede dem.
Topledelsens tendens til at servicere politikere resulterer også ofte i at embedsmænd skal udarbejde projekter eller bruge tid på at lægge dem ned igen, når det bliver udpeget af fagfolk, at ideen allerede er afprøvet og ikke virker – se diverse forsøg på kommunale bosteder, opholdssteder etc.
Utallige typer samtykke. Hvis jeg som psykolog under serviceloven skal snakke med en skolepsykolog, der arbejder i samme bygning, om et barn vi begge kender, skal jeg have skriftligt, dokumenteret og journaliseret samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Forældrene forstår hvorfor jeg ikke allerede har indhentet relevant information eller samarbejdet før vi mødes.
Jeg skal dokumentere al min tjenestekørsel skriftligt – både online og fysisk, så den kan gås efter. Det kan let tage en halv time eller mere per gang jeg skal opgøre dette.
Hvis en sagsbehandler ikke direkte har angivet at begge skilte forældre har givet samtykke til barnets psykologsamtaler i sin bevilling, skal jeg have skriftlig og journaliseret dokumentation fra sagsbehandleren på bagkant førend jeg kontakter forældrene.
Jeg kunne blive ved. Det er death by a thousand cuts, som alle stammer fra de beste intentioner om at forhindre skandaler, sikre retssikkerhed og en bare nogenlunde kvalitetsstandard. Jeg medgiver gerne at det var nødvendigt at hanke op i det offentlige tidligere, men vi er langt forbi det mål nu.
Thanks for coming to my TED talk
EDIT: Glemte helt MED-systemet, som på trods af de bedste intentioner, tager uanede timer til timelange møder, som sjældent eller aldrig fører til mærkbare ændringer i arbejdsmiljøet.
Som en i regional administration der lige har skullet sige farvel til en masse kollegaer – tak for dit oplæg