Men nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at netop den gruppe ikke får noget ud af blive holdt i stramme tøjler af kommunen i det lange løb.
I forskningsprojektet har økonomiprofessorerne Michael Svarer, Michael Rosholm og Martin Bæksgaard analyseret udviklingen blandt 3400 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som i 2008 blev tilfældigt udvalgt til projektet ”Alle i gang”.
Her kom de i ekstra aktivering på forskellige kommunale projekter og gik til flere samtaler.
Her har de ledige det samme indkomst-niveau, og samtidig er deres forbrug af antidepressiv medicin 35 procent højere end de kontanthjælpsmodtagere, som fik den almindelige indsats dengang.
“På lang sigt gør mere aktivering ikke nogen forskel for den her gruppe. Det siger noget om, at vi bør gøre tingene på en anden måde i beskæftigelsesindsatsen og se, om vi kan fjerne nogle af de ting, der stresser de ledige,” siger Michael Svarer og understreger, at den enkelte godt kan opleve gode ting ved aktivering.
“Men når vi måler på indkomst, er der ingen forskel, og vi kan samtidig se, at medicinforbruget for gruppen stiger,” siger han og peger på, at regeringens bebudede besparelser derfor næppe vil sende de svageste ledige endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
“Nu skal man jo passe på med at basere sin politik på ét enkelt studie. Det, vi kan se er, at den klassiske aktivering med samtaler og tilbud ikke har nogen effekt på lang sigt.”
# Stærke ledige tjente mere efter aktivering
De tre professorer har også analyseret effekten på 4.000 tilfældigt udvalgte dagpengemodtagere, der i 2006 kom med i projektet “Hurtigt i gang” og kun havde været uden job i kort tid.
De blev både aktiveret tidligere end normalt i forskellige afklaringsforløb og fik flere samtaler. Ti år senere er deres indkomst næsten fem procent højere end de øvrige dagpengemodtageres.
“Det kan virke paradoksalt, at dem, som har mindst brug for hjælp, får mest ud af det. Men vi ser en tydelig og langsigtet effekt på de stærke ledige af den ekstra aktivering,” siger Michael Svarer.
Danmark bruger omkring 13 milliarder kroner hvert år på den aktive beskæftigelsesindsats.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS) og er også blevet præsenteret for regeringens ekspertudvalg for beskæftigelsesindsatsen, hvor også Michael Rosholm var [medlem.om](http://medlem.om) blandt andet konsekvenserne for de svageste på kontanthjælp.
Men nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at netop den gruppe ikke får noget ud af blive holdt i stramme tøjler af kommunen i det lange løb.
I forskningsprojektet har økonomiprofessorerne Michael Svarer, Michael Rosholm og Martin Bæksgaard analyseret udviklingen blandt 3400 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som i 2008 blev tilfældigt udvalgt til projektet ”Alle i gang”.
Her kom de i ekstra aktivering på forskellige kommunale projekter og gik til flere samtaler.
Så er alt jo som det skal være. Aktivering handler ikke om at give folk gode forudsætninger for at komme i gang, det handler om at straffe dem så det bliver ulideligt at være afhængig af systemet.
Det krævede der vel ikke en stor omgang forskning for at vide? Det er da åbenlyst for enhver, der nogensinde har været i systemet, eller kender nogen der har…
Jobcentret er fint for folk der egentlig godt kan selv – Vil endda gå så vidt som at kalde dem nyttige, da de kan åbne nogle døre man måske ikke var klar over fandtes selv. Men for dem der har brug for støtten, fejler det fuldstændigt.
Hvordan kan det være ny viden for nogen, at udsatte mennesker på kanten af samfundets problemer, ikke løses alene gennem aktivering??
Gud forbyde, at vi skulle give de her mennesker en helhedsorienteret og koordineret indsats, på tværs af sektorer.
Næ du, det du fejler, det skal sgu bare løbes væk!
Det har alle med øjne i hovedet sgu da kunnet se hele tiden.
No shit, Sherlock. Tænk sig, at det ikke fører noget godt med sig at sparke til mennesker, der i forvejen ligger ned. Det skal man vist være politiker for at kunne finde rationalet i…
Sikke en overraskelse!
Er det ikke almen viden nu, var det ikke derfor der er så bred opbakning om at afvikle eller reformere jobcentret, fordi vi gik gennem en periode men den ene historie efter den anden om syge og udsatte der blev sendt gennem en masse lort og de bare fik det værre?
What a surprise.
Syge mennesker for det ikke bedre af tvangsarbejde.
Pengene kunne nok være bedre brugt på behandling eller anden type aktivering.
Surprise…
Er vel det mange både borgere og fagpersoner har forsøgt at råbe kommuner op om i mange år.
Mennesker får det ikke bedre af “pisk” og lave ydelser.
De får det værre.
12 comments
I tilfælde af paywall:
Regeringens bebudede planer om at spare tre milliarder på aktivering og samtaler med ledige har affødt [heftig debat](https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/temadebat-hvad-er-det-vigtigste-i-en-kommende-beskaeftigelsesreform) Regeringens bebudede planer om at spare tre milliarder på aktivering og samtaler med ledige har affødt [heftig debat](https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/temadebat-hvad-er-det-vigtigste-i-en-kommende-beskaeftigelsesreform) om blandt andet konsekvenserne for de svageste på kontanthjælp.
Men nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at netop den gruppe ikke får noget ud af blive holdt i stramme tøjler af kommunen i det lange løb.
I forskningsprojektet har økonomiprofessorerne Michael Svarer, Michael Rosholm og Martin Bæksgaard analyseret udviklingen blandt 3400 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som i 2008 blev tilfældigt udvalgt til projektet ”Alle i gang”.
Her kom de i ekstra aktivering på forskellige kommunale projekter og gik til flere samtaler.
# Højere medicinforbrug
Allerede året efter viste den første evaluering, at [den ekstra aktivering ikke virkede](https://fagbladet3f.dk/76e5e321c0bc4737b8d5db480aa17cab-20100111-fiasko-for-kommunal-aktivering/), og det samme kan professorerne nu se efter ti år.
Her har de ledige det samme indkomst-niveau, og samtidig er deres forbrug af antidepressiv medicin 35 procent højere end de kontanthjælpsmodtagere, som fik den almindelige indsats dengang.
“På lang sigt gør mere aktivering ikke nogen forskel for den her gruppe. Det siger noget om, at vi bør gøre tingene på en anden måde i beskæftigelsesindsatsen og se, om vi kan fjerne nogle af de ting, der stresser de ledige,” siger Michael Svarer og understreger, at den enkelte godt kan opleve gode ting ved aktivering.
“Men når vi måler på indkomst, er der ingen forskel, og vi kan samtidig se, at medicinforbruget for gruppen stiger,” siger han og peger på, at regeringens bebudede besparelser derfor næppe vil sende de svageste ledige endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
“Nu skal man jo passe på med at basere sin politik på ét enkelt studie. Det, vi kan se er, at den klassiske aktivering med samtaler og tilbud ikke har nogen effekt på lang sigt.”
# Stærke ledige tjente mere efter aktivering
De tre professorer har også analyseret effekten på 4.000 tilfældigt udvalgte dagpengemodtagere, der i 2006 kom med i projektet “Hurtigt i gang” og kun havde været uden job i kort tid.
De blev både aktiveret tidligere end normalt i forskellige afklaringsforløb og fik flere samtaler. Ti år senere er deres indkomst næsten fem procent højere end de øvrige dagpengemodtageres.
“Det kan virke paradoksalt, at dem, som har mindst brug for hjælp, får mest ud af det. Men vi ser en tydelig og langsigtet effekt på de stærke ledige af den ekstra aktivering,” siger Michael Svarer.
Danmark bruger omkring 13 milliarder kroner hvert år på den aktive beskæftigelsesindsats.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS) og er også blevet præsenteret for regeringens ekspertudvalg for beskæftigelsesindsatsen, hvor også Michael Rosholm var [medlem.om](http://medlem.om) blandt andet konsekvenserne for de svageste på kontanthjælp.
Men nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at netop den gruppe ikke får noget ud af blive holdt i stramme tøjler af kommunen i det lange løb.
I forskningsprojektet har økonomiprofessorerne Michael Svarer, Michael Rosholm og Martin Bæksgaard analyseret udviklingen blandt 3400 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som i 2008 blev tilfældigt udvalgt til projektet ”Alle i gang”.
Her kom de i ekstra aktivering på forskellige kommunale projekter og gik til flere samtaler.
Så er alt jo som det skal være. Aktivering handler ikke om at give folk gode forudsætninger for at komme i gang, det handler om at straffe dem så det bliver ulideligt at være afhængig af systemet.
Det krævede der vel ikke en stor omgang forskning for at vide? Det er da åbenlyst for enhver, der nogensinde har været i systemet, eller kender nogen der har…
Jobcentret er fint for folk der egentlig godt kan selv – Vil endda gå så vidt som at kalde dem nyttige, da de kan åbne nogle døre man måske ikke var klar over fandtes selv. Men for dem der har brug for støtten, fejler det fuldstændigt.
Hvordan kan det være ny viden for nogen, at udsatte mennesker på kanten af samfundets problemer, ikke løses alene gennem aktivering??
Gud forbyde, at vi skulle give de her mennesker en helhedsorienteret og koordineret indsats, på tværs af sektorer.
Næ du, det du fejler, det skal sgu bare løbes væk!
Det har alle med øjne i hovedet sgu da kunnet se hele tiden.
No shit, Sherlock. Tænk sig, at det ikke fører noget godt med sig at sparke til mennesker, der i forvejen ligger ned. Det skal man vist være politiker for at kunne finde rationalet i…
Sikke en overraskelse!
Er det ikke almen viden nu, var det ikke derfor der er så bred opbakning om at afvikle eller reformere jobcentret, fordi vi gik gennem en periode men den ene historie efter den anden om syge og udsatte der blev sendt gennem en masse lort og de bare fik det værre?
What a surprise.
Syge mennesker for det ikke bedre af tvangsarbejde.
Pengene kunne nok være bedre brugt på behandling eller anden type aktivering.
Surprise…
Er vel det mange både borgere og fagpersoner har forsøgt at råbe kommuner op om i mange år.
Mennesker får det ikke bedre af “pisk” og lave ydelser.
De får det værre.
In other news… the cruelty is the point
r/noshitsherlock
Comments are closed.