Vismænd: Det mindsker effektiviteten og øger uligheden, at regeringen lemper skatten på generationsskifte
by HoltugMillenial
Vismænd: Det mindsker effektiviteten og øger uligheden, at regeringen lemper skatten på generationsskifte
by HoltugMillenial
15 comments
Ja, men det er super for overklassen at de kan akkumulere mere velstand!
>”Der er gennemført lempelser af bo- og gaveafgiften ved virksomhedsoverdragelser. Disse må forventes at føre til et tab af skatteprovenu, lavere samfundsøkonomisk effektivitet og en stigning i indkomstuligheden,” skriver vismændene.
>
>”Lempelserne betyder, at der kommer til at ske en væsentlig skattemæssig favorisering af virksomhedsoverdragelser til nær familie sammenlignet med andre måder at videregive arv på. Dermed mindskes neutraliteten i skattesystemet, og det forventes at indebære et samfundsøkonomisk effektivitetstab,” vurderer vismændene.
Forårsrapporten fra Vismændene landede forleden.
[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2025](https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2025)
Udover deres betragtning om skatteændringen, omtalt i nærværende artikel, stødte jeg på dette udsagn om forbrugsafgifter, jeg synes var spændende:
>Da hverken de teoretiske eller empiriske argumenter for ækvivalensprincippet forekommer opfyldt, virker det ikke velbegrundet at anvende princippet generelt ved alle former for forbrugsbeskatning på den måde, det i dag gøres. Det anbefales derfor, at der som udgangspunkt ikke indregnes en arbejdsudbudseffekt af ændringer i forbrugsafgifter. Der kan så være særlige situationer, hvor man kan argumentere for, at synligheden af bestemte ændringer i forbrugsskatten kan være fuldt på højde med tilsvarende indkomstskatteændringer, og hvor der også dynamisk må formodes at være fuld ækvivalens. I disse tilfælde kan det være berettiget at anvende ækvivalensprincippet. Men der bør i så fald være tale om en vurdering fra sag til sag i stedet for et generelt princip.
Jeg tror en af de sjoveste uforudsete effekter, ved Store Bededags-afskaffelsen, var at man tvang borgerlige til også at betvivle ministeriernes regnemodeller.
Der havde længe været en venstrefløjskritik, af modellerne, men det er mit indtryk at modelkritik blev mere mainstream, med store bededagsindgrebet.
Fedt for de ringee, alle andre not so much.
Det er pudsigt, at borgerlige partier nærmest siden Anker Jørgensens tid har profileret sig på fornuftig økonomisk politik, hvor beslutninger bliver truffet til gavn for hele samfundet.
Men selvom både økonomer og OECD har svært ved at se logikken i at sænke arveafgiften – og OECD endda direkte har anbefalet Danmark at rulle lempelsen tilbage – så virker det pludselig mindre vigtigt, hvad der faktisk er fornuftigt at gøre. I stedet handler det mere om følelser og om, hvad der opleves som “retfærdigt”.
Det er som om, at når det handler om erhvervslivet og de allerrigeste, så er det pludselig ikke så vigtigt, hvad der egentlig er det rigtige at gøre – bare det føles rigtigt for dem med pengene.
Folk spørger tit herinde, hvordan man dog kan finde på at stemme på Socialdemokratiet. Det vil omvendt altid undre mig, at en almindelig lønmodtager kan stemmer på de borgerlige.
Ud fra et liberalt perspektiv har man ret til den værdi man selv skaber og de var netop imod den ufortjente familiearv i feudalismen
Så er man det mindste i tvivl om effekten, så se på de næste 1000år i europæiske historie
Color me surprised.
Det er fuldkommen vanvittigt at et land som Danmark har en regel med den eksplicitte hensigt at fastholde værdierne hos de mest velhavende familier.
Altid med et argument alle kan forstå “*Det er noget svineri at der skal betales skat, af penge der allerede er beskattet*”, som om vi ellers aldrig betaler skat når penge skifter hænder.
Jeg hader det argument og undrer mig over, at ingen aldrig går i rette med hvor løgnagtigt det i virkeligheden er.
Okay. Jeg vil gerne prøve med en lidt anden vinkel:
Hvad tror I, der kommer til at ske med de enormt mange gode, sunde små- og mellemstore virksomheder i Danmark, som er ejet og ledet af en familie med rødder i det lokalsamfund, som virksomheden også har produktion og hovedkontor i, hvis der skal betales en stor skat ved et generationsskifte?
Jeg vil gerne hjælpe jer.
Virksomhederne bliver solgt til udenlandske kapitalfonde, der i bedste fald flytter virksomhedens hovedkontor til København eller Aarhus, men mere sandsynligt splitter den as og tømmer den for værdi, hvorefter lokalsamfundet efterlades røvpulet med en vådserviet som trøst, mens den tidligere ejer familie – som folk åbenbart har så meget imod – fortsætter med at være rige mennesker. Hvilket jeg i øvrigt ikke kan se et problem med
En grundlæggende ting at virkelig, virkelig forstå ved livet;
Livet er ikke retfærdigt.
Så er alternativet at sælge til en amerikansk hedge fund 🥀🥀🥀
Beskat penge når de udbetales privat vis udbytte eller løn – ikke når en virksomhed overdrages.
Godt, vi er nødt til at øge uligheden, ellers trækker du jo bare alle ned på et lavere niveau. Man vil hellere have at de fattige, er fattigere, fremfor at nogle af dem har en mulighed fremover.
Det er også en rapport der er kritiseret
Der er en håndfuld effekter de ignorerer ved at sænke arvebeskatningen
Det behøves man vidst ikke være vismand for at kunne forudse
Føler virkelig, at det som vismændene angiver giver god mening rent teoretisk. Samtidig må man også kigge sandheden i øjene. Hvis effektiviteten og lighed var hovedformålet, så skulle man da sikkert afskaffe foreskellen. Sandheden er bare, at virksomhederne vil ende på kapitalfondes hænder, hvis ikke man har en lempeligere beskatning af virksomheder – de likviditetsmæssige udfordringer er store. Derfor kan man sige – vil man have lidt minde effektivitet eller ønsker man virksomhederne ejet af holdning selskaber i Luxenborg, som så er ejet af selskaber i Cayman Island?
Jeg er fortaler for at man hæver generationsbeskatningen men også hæver grænsen for topskatten.
Virkelig skørt at hvis man er high-income-earner, så kan man igennem rentes rente effekten, investere det hele og gøre sine børn til potentielle oligarker, men at nyde sit eget blod, sved og tårer, nej det kan du glemme alt om.
Jeg mangler mere og mere at den danske finansmodel giver holistisk mening for vores samfund.
Comments are closed.