I Danmark vil vi hellere sidde 45 minutter i kø på motorvejen end vente ti minutter på en busforbindelse. Både politisk og kulturelt er kollektiv transport kun et lavstatusvedhæng til privatbilismen – og det må ændres

by KIeflicker

43 comments
  1. Undskyld men hvad for en magisk bus kommer ikke til at sidde i kø
    Lige ved siden af mig???

    Forskellen er jo i min bil kører jeg da af den næste rampe og tager en sandwich og kører igen når køen er væk.

    I bussen skal jeg jo netop sidde i kø til jeg er hjernelam.

  2. Offentlig transport er bare ikke særlig godt.

    Tænk dig at bruge en time med offentlig transport for at rejse 10 – 15 km i København.

    Det er så ringe som det kan blive.

    Arbejdspladser ligger ikke klods op af stationer og stoppesteder. Derfor vil offentlig transport aldrig vinde over en bil, hvor man sætter sig ind og kører fra døren derhjemme til døren på arbejdet. (groft sagt)

  3. Skal så også lige køre 10-15min hen til stationen, være der 5-10 min før og vente, begge veje – evt og skifte undervejs. Så tilføjer det en del ventetid i sidste ende, kontra den fleksibilitet bilen giver også hvis man har andre stops som indkøb eller hente/bringe.

  4. Et sted man kunne starte var at kigge på hvad det koster at tage offentlig transport. Hvis det i det mindste gav mening rent økonomisk at gøre det, ville flere nok lade bilen stå der hjemme.

  5. Min datter bor i byen, jeg bor lige uden for i et parcelhuskvarter. Der er fem km mellem os. Den ene vej tager 35min, den anden vej tager næsten en time… bilen tager ca 11 minutter. Det har ikke noget med status at gøre, offentlig transport er bare pisse dårligt uden for de største byer.

  6. Det de små sæder, reklamerne for gambling, mangel på kultur for at give plads. Osv osv

  7. Har kørt med det offentlige i mange år. At skrive at ventetiden på bussen kun er 10 min er indbegrebet af ikke vide hvad man snakker om. Jeg skal fra Hillerød til Brøndby hvor jeg kører med 2 forskellige busser/tog og 50 min af de ca 1 time og 45 (andre gange over 2 timer) er ventetiden på bussen. Turen i bil til mit arbejde tager ca 40 min.

  8. Der er perioder, hvor jeg bliver nødt til at tage det offentlige, hvis det f.eks. er for langt at cykle. Når man regner på det, kan jeg godt forstå, at folk køber bil. Det koster det samme (offentlig transport er dyrt), du når typisk langt hurtigere frem (fordi, surprise, busser sidder også i kø og stopper en milliard gange undervejs), og du skal ikke sidde med en masse hostende, snottende mennesker og en aircondition der ikke fungerer.

  9. Regnestykket fungerer måske i byerne, men hvis man bor ude på landet, så skal man jo ikke vente 10min på en bus. Så skal du bestille din telebus mindst 2 timer før, og du kan ikke regne med tiden det tager og det koster en formue i forhold til en bil.

  10. Hvis der nu blev gjort rent, var nok pladser, og det var forbudt at afspille musik fra sin telefon eller tale i telefon med medhør på, og man sad bare nogenlunde ordentligt, så kunne jeg overveje den offentlige transport. I alt fald, når jeg en sjælden gang skal et sted hen, hvor den kører til, uden at jeg skal skifte tre gange og gå de sidste 3-5 km… Og hvis det selvfølgelig ikke er vigtigt, at jeg kommer frem til tiden.
    Offentlig transport har lav status, fordi man aktivt forsøger at holde en lav standard, både for acceptabel opførsel, rettidighed, rengøring og service.

  11. 30 min på cykel.
    15 min i bil (30 med at finde gratis parkering og gå en lille tur).
    35 min i bus og 34kr…

    Giver absolut ingen mening at tage bussen, medmindre man komme hjem fra byen.

  12. Det er muligt at udvide kapaciteten på motorvejene ved at gøre arbejdsrelaterede togrejser billigere.
    Vin vin for alle.
    På sjælland udenfor storkøbenhavn er dette tal ca mellem 15-25% ( hvor det er lige så hurtigt som bil)
    Hvis der er 20% færre på vejene vil der ikke være en decideret myldretid mere.
    Det vil nemlig fjerne ca 40-50% af forsinkelserne.

  13. Jeg har en bekendt, der nu pendler fem timer dagligt med offentlig transport, fordelt på fire skift—forudsat der ikke er aflysninger. Tidligere tog turen fire timer og krævede tre skift. I bil ville samme rejse tage to timer tur-retur.

    Hvis jeg ska tage offentlig transport hele vejen fra bopælen og til arbejde og være på arbejde 08:00, skal jeg afsted dagen før omkring 22 tiden. Jeg ville tage offenligt transport hvis det var muligt.

  14. Det vil tage mig cirka 3 timer at cykle til og fra arbejde.

    Det vil tage 2 timer og 42 minutter og 4 skift med offentlig transport (eller 2:51 med 2 skift) at komme på arbejde. Jeg kan dog komme hjem på 2 timer og 4 minutter, hvis jeg altså kan nå den rigtige afgang.

    Det tager cirka 45 minutter i bil og selv med meget trafik tager det yderst sjældent mere end 50-55 minutter.

  15. Vente 10 minutter på den næste bus? Personen der har skrevet den kronik har vidst aldrig været uden for København

  16. Jeg har taget offentlig transport rigtigt meget, da vi boede relativt tæt på en s-togs station. Det var nemt og tog ikke meget længere tid end at tage bilen. Og så kunne vi nøjes med en bil, i stedet for to.

    Men efter vi er flyttet, har jeg helt droppet idéen om offentlig transport, selvom der er flere buslinjer gennem byen jeg bor i. For skal jeg tage det offentlige på arbejde, vil det tage lidt over to timer, kontra 20 minutter i bil. Og så er det altså fuldstændig lige meget hvor lækker bussen er og om den er gratis at køre med – halvanden times ekstra transporttid hver vej, er simpelthen ikke det værd.

  17. Offentlig transport uden funktionel aircondition burde stoppes. Køretøjer burde ikke køre hvis det ikke kan holde temperaturen under 25°.

    Dertil er de bare ofte proppet. Sæderne er smalle og man kommer rigtig tæt på fremmede mennesker. Man skal ofte gå, og planlægge for forsinkelser der gør man ikke kan nå sin forbindelse, især hvis man skal langt. “Tag bussen før” dude, jeg står ikke to timer og venter på at møde ind, fordi min bus EN GANG kørte i stykker så jeg kom 2 minutter for sent.

    Det tager virkelig lang tid. Dertil er der manglede bybusser i de byer jeg besøger, så man ender med at skulle gå langt.

    Jeg har helt glemt at nævne de der skærme der fortæller næste stop. De skal bare virke så man kan regne med dem.

  18. Mine forældre bor udenfor byen, men der går både bus og letbane derud. Det tager 21 minutter i bil eller 1 time og 10 minutter med offentlig transport.

  19. Med tog+cykel står jeg til at bruge1,5 time på transport til arbejde, træning og hjem. I bil sparer jeg mindst 30 minutter. Det er de 30 minutter der gør forskellen.

  20. Busserne har dårligt indeklima, og du er ikke garanteret en siddeplads i togene.
    Dertil skal du forholde dig til børn og fulde folk, og det er ufleksibelt med køreplaner alle andre steder end den københavnske metro.

    Individuel transport, så som selvkørende biler, bliver det eneste der kan gøre “kollektiv” trafik almandseje.

  21. Offentlig transport rammer ikke rigtigt for mig i hverken den ene eller den anden ende. Og tillader slet ikke, at jeg handler stort ind på hjemvejen.

  22. Bare en skam at man mange steder skal vente 2 timer på en busforbindelse. Der starter med at køre i den modsat retning. For så efter 20 min. At dreje i den rigtige retning.
    Det hele ender med at tage lidt over 4 timer.
    I bil er der 30 min + 45min i kø.

  23. Jeg er en lidt tyk type og da jeg for nyligt fik nyt arbejde, tænkte jeg at det var alletiders mulighed for at få lidt motion bygget ind, så jeg besluttede mig for IKKE at tage bilen på arbejde men at få gået lidt.

    Til at starte med forsøgte jeg med en rutebil. Det fungerer ret godt om morgenen, da der ligger et større teknisk gymnasium på ruten, så der var muligheder. Når jeg skal hjem er det dog en helt anden sag. Jeg skal vente 45 minutter når jeg har fri, på den første kører og derudover så kører den sidste rutebil hjem klokken 18.25, så glem alt om at lave noget socialt.

    Jeg endte i stedet med et kompromis, hvor jeg tager bilen ind til nærmeste letbanestop og så tager letbanen resten af vejen.

    Jeg ville sgu gerne bruge den offentlige transport noget mere, men lige så snart man kommer nogle kilometer uden for en storby, så er den, i mit område, tæt på ikke eksisterende.

  24. Der kommer 3 busser om dagen hvor jeg bor.

    Jeg bor 2min i bil fra Sønderborg, de kunne starte med at kigge på frekvensen af busser.

  25. Det tager mig over en time at komme på arbejde hvis jeg tager det offentlige. Det er med en risiko for nedbrud og aflysninger.

    Det tager mig cirka 30-35min. i min bil. Det er dyrere men det hele værd…

  26. Jeg bor uden for Aalborg og selvom busruterne er ganske udmærkede, har man altså bare ikke samme fleksibilitet som med en bil. Især ikke, hvis jeg skal besøge venner, familie eller lign.

    Den fleksibilitet gider jeg ikke undvære, hvor egoistisk det så end må lyde.

    Især ikke, eftersom at jeg har været pendler med offentlig transport. 10 minutters ventetid er luksus og vidst kun noget, man kan forvente i de største byer.

  27. Problemet med offentlig transport er at den kører fra et sted du ikke er, til et sted du ikke skal hen.
    Det er umuligt at ændre på.

  28. det er absolut ikke 10 minutter man skal vente, det er endeløse rækker af aflysninger, forsinkelser. Min Svigersøn har nu arbejdet 2 år i centrum af København, og har ikke prøvet at alt har kørt efter planen en eneste gang. Han skal med 2 tog, og det er 100% for stor en opgave for systemet.
    Selv på strækningen Køge Bugt, hvor der både kører regionaltog og s- tog et der dagligt problemer. Østbanen fra Køge er totalt ustabil også. Så han søger nyt job, da 3- 4 timers transport er vanvittigt..
    Selv har jeg arbejdet i Ishøj Centret og skulle bare ramme en bus på Ølby. Det endte med 58 minutters ventetid konstant fordi bussen kørte imens toget bremsede. Håbløst .. og så tager man sin dejligt varme bil, der er musik, og kaffe, og man kommer frem. til tiden inden for 5 minutter generelt
    + 5 minutters overarbejde betyder ikke en times ventetid på en bus der kun kører hver time eller hver anden time efter kl 17…
    Bil betyder fleksibilitet, og man kan hente børn i institutioner.
    Jeg arbejdede også i Glostrup, og bilen skulle på værksted. Normalt kørte jeg hjemmefra kl 7:15 og var på arbejdet kl 08:00.
    Den dag gik jeg hjemmefra kl 06:20, tog en bus til Ølby, hvor toget var forsinket. Jeg nåede Ishøj st. og kunne se S- bussen begynde at køre da jeg ankom.. det betød 20 min’s ventetid igen.troede jeg ,.. den næste S bus var forsinket 12 minutter. Den mistede yderligere tid undervejs, og da jeg ankom til Glostrup St. var der 48 minutter til næste bus, og da klokken ni havde passeret ni, tog jeg en taxi det sidste stykke.
    Og tænkte, DET gør jeg aldrig igen..

    Sig det fungerer en gang til….
    Jeg kører bil, og det gør jeg for evigt !!

  29. Når en bus fra Amager til Bagsværd har samme hastighed som en cykel kan det rende og hoppe

  30. Udkantsdanmark her, min daglige pendlerrute tager over 3 timer hver vej med offentlig transport, 50 minutter i bil. 

  31. Hvis man regner spadsertur og forsinkelser med, så er vi da også ved at ramme 45 min.

  32. Metro er dejligt. Undgår al anden offentlig transport, hvis muligt. Længe leve cyklen!

  33. Min største anke ved offentlig transport, og specifikt toget, er hverken priser eller forsinkelser på de løse minutter, men istedet de kummerlige forhold de byder personer.

    Ulækre toiletter, og som endda ofte er låst under hele turen betyder at der ingen chance er for at komme på toilettet.

    Uudholdelig varme til tider, og ingen mulighed for at få noget ro, da jeg ofte rammer forbindelsen hvor samtlige stereotyper af træls træder ind i kupeen. Alt fra personen der lige skal tænde den smøg der sad i øret inden udgangen, til personen der snakker med medhør som om de er med i en TV-Serie, samt dem der skal høre deres musik med højtaler på.

    Jeg er en af dem der køber en billet til 1’klasse hvis det er muligt. Alene for at minimere den (for mig) åbenbart psykiske belastning det er at tage toget.

    Så skal jeg selvfølgelig også sulte og dehydrere mig selv inden, det er klart.

    Jeg har for nyligt taget et tog i Italien (Pisa) og toget var i ringere stand end Danmark, men oplevelsen var bedre. Der var toiletter der var pæne og rene, og der var en person der faktisk begyndte at skabe sig, og tænde en cigaret, og der kom 2 mennesker på ved næste stop, og bogstaveligt talt smed ham ud af toget.

  34. Vil hellere sidde sikkert i eget private rum, end jeg gider høre en teenagepige snakke om hendes klamydiatest, hjemløse der lugter, og højlydte indvandrere på FaceTime (uden hovedtelefoner selvfølgelig)

    Så er det sgu lidt mere attraktivt at lytte til en podcast i egen bil, med radar fartpilot.

    Men det er jo ikke fordi den offentlige transport er ubrugt. I myldretiden er det lort fandme fyldt op, så man skal være heldig for at få en siddeplads. Tror faktisk ikke der er plads til at folk i hobetal rykker over i det

  35. Det kommer ikke til at ske. Tag og glem det. Det er kun i ganske særlige situationer hvor det er hurtigere at bruge kollektiv transport end individuelle transportmidler. Folk bruger hvad der nu engang er praktisk for dem, og det kommer man ikke til at ændre på med “social engineering”.

  36. Jeg er pt nødsaget til at tage busserne dagligt. Mængden af gangene hvor bussen aldrig dukker op er overraskende. Enten dukker den bare ikke op, ellers er den 28 min. forsinket. Dertil skal medregnes at de er fyldt med skoleklasser og en sur chauffør. De store forsinkelser medfører at jeg ikke kan nå mit skift til den næste bus, ergo er bil bare meget mere tiltalende.

  37. Et sted de kunne starte var at sørge for at man kunne tage det offentlige og stadig nå på arbejde uden at skulle stå op 3 timer før og vente foran sin arbejdsplads i 2 timer eller kommer 2 timer for sent … Hvad hjælper det at jeg kan tage en bus fra Djursland, møde i Århus kl 8… når jeg skal starte mit arbejde kl 8 og jeg ikke arbejder på Århus hovedbanegård, men lige skal med bussen derfra og til arbejdsplads.

    Og hvad hjælper det at de endelig får oprettet en forbindelse der teknisk på papiret kan gøre at jeg kan møde til tiden, når den altid er forsinket eller… aflyst.

    Så længe disse ting ikke spiller så bliver vi med arbejde i Århus og bosat udenfor på landet, nødt til at tage bilen.

  38. Sænk priserne
    Den offentlige transport er for dyr
    Sænk priserne 

  39. I bilen har jeg er sæde hver dag, der er aircondition, og det tager imellem 1/2-1/3 af tiden offentlig transport tager. Så nej tak til offentlig transport.

  40. Min livskvalitet er steget betragteligt efter jeg skiftede DSB ud med en bil. Orker ikke kummerlige forhold, skyhøje priser, flabede togkontrollører og den daglige stress med on jeg nu kommer frem eller kommer frem til tiden.

  41. Offentligt transport er:

    * For dyrt

    * Ofte klamt her om sommeren

    * Kan være meget utrygt som kvinde

    * Ofte forsinket, eller helt aflyst

    Det der fik mig til at købe en bil var at jeg skulle med regionaltoget for at komme hen til mit nye arbejde, og flere gange om ugen var toget forsinket eller aflyst. Det er bare ikke seriøst at komme op til en time forsinket på ens nye arbejde. Så blev jeg nødt til at købe en bil.

Comments are closed.