Hvorfor skyde os selv i foden, mens vi opruster? – Ruslands krig mod Ukraine understreger behovet for at sætte turbo på den grønne udvikling. Grøn omstilling af landbruget sikrer flere, ikke færre, fødevarer – og så er det præcis dét, der skal til for at undgå et kollaps af vores økosystem.

9 comments

1. Men kød!!? /s

2. >Rasmus Prehn er administrerende direktør i Økologisk Landsforening, tidligere fødevareminister.

   Man skal nok lige huske afsenderen, ikke ligefrem den mest troværdige type, tværtimod. Det er lidt pudsigt at den mand stadig har en karriere i toppen.

3. Enig, vi er nødt til at have nogle stabile håndgribelige eksportvarer. De luftige eksporter som “viden” mister al værdi, når verden er på kanten af konflikt. Vi har brug for industri, fødevarer og vores skibsvæfter. Og folk skal stoppe med at købe kinesisk.

4. Enig, vi er nødt til at have nogle stabile håndgribelige eksportvarer. De luftige eksporter som “viden” mister al værdi, når verden er på kanten af konflikt. Vi har brug for industri, fødevarer og vores skibsvæfter.

5. Jeg køber gerne økologisk men økologisk landbrug giver med sikkerhed færre fødevarer.

6. “Grøn somstlling af landbruget skirer flere, ikke færre, fødevarer”

   Jeg modtager gerne belæg for den påstand. Sidste jeg tjekkede var økologi mindre effektivt i forhold til mægden af vand, energi og plads man bruger pr kalorie end koncentionelt landbrug.

7. Økologisk er mindre ansvarligt klimamæssigt, da samme mængde økologiske afgrøder kræver mere plads og flere ressourcer end det tilsvarende ikke-økologiske.
   Til gengæld er det ofte en bonus for den lokale natur.

   Dog er det største problem ved dansk landbrug, at 80% af det bliver brugt til dyrefoder. Hvis vi vil have flere og billigere grøntsager, skal vi acceptere mindre og dyrere kød. Og det synes jeg egenlig er fint. Kød er noget man sagtens kan nøjes med, nogle gange om ugen.

8. Det er en nekrolog forklædt som debatindlæg. Et mumlende krigsmanifest for en øko-bureaukratisk utopi, hvor alting lugter af kompost og moralsk overlegenhed. Det hele svømmer i bedøvende floskler: “vi har kun én jord”, “lad os tage ansvar”, “vi skylder fremtiden”, som om fremtiden overhovedet har bedt om noget som helst. Et endeløst paradeoptog af politiske placeboer og powerpointmoralisme, hvor sprøjtegifte og biodiversitet skiftevis gøres til helte og skurke i en slags didaktisk naturmystik. Det grønne evangelium prædikes med tomme kalorier, mens de virkelige strukturer (ejerskab, kapital, rovdrift og markedets fuldautomatiske foragt for alt levende) forbliver urørte. 

   Det er ikke en plan, det er en spiselig bøn. Økologien skal redde os, men får 50 millioner, mens pyrolysen – teknologisk tryllestøv med CO₂-faktura – får 10 milliarder. Det kaldes ikke prioritering, det kaldes selvmord i slowmotion. Og når alt dette serveres i et sprog så fyldt af velmenende klichéer og følelsesmæssig afpresning, bliver det klart: De ved godt, det ikke virker. De ved godt, det er for sent. Så de skriver disse lange, varme håndklæder til samvittigheden, og håber ingen læser dem til ende. For enden af dette stykke står ikke løsningen, men stilheden, og den rådne jord.

9. Det nogle tror er en grøn omstilling af landbruget er slet ikke så grønt, og det gør mad dyrere i Danmark. Det har vi ikke brug for mere af, så nej tak herfra.

Comments are closed.