Psykiater bliver lagt ned af adhd-udredninger: Aldrig før har han oplevet så skråsikre patienter

by CJBaumspieler

31 comments
  1. Man kunne jo f.eks give folk lov til at købe medicin uden recept. Eventuelt med den restriktion, at der næsten altid skal være nok på lager, til at folk med recept kan købe.

    Det vil hjælpe nogle af dem, der nok ret reelt opsøger for at blive diagnosticeret, på baggrund af at de har set familiemedlemmer – f.eks børn eller søskende – blive hjulpet af medicin.

  2. Det må efterhånden kun være JP der hopper i med bege ben og skriver ukritisk om Henrik fra hans side af skrivebordet. Bemærk at han har udgivet en bog om psykopater på et forlag ejet af en psykopat, indlæst af en psykopat. Altså 3x psykopat

    Henrik Day – Vibeke Manniche – Vibeke Manniche

    psykopat – psykopat – psykopat

  3. [Psykiatrifonden skriver at 3-4% har ADHD](https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/adhd).

    I artiklen fra JP har de fokus på voksne, altså personer over 18 år. Dem er der cirka 4,8 mio af i Danmark.

    Der er altså 144.000 – 192.000 voksne i Danmark der har ADHD. [Videnskab har tidligere skrevet en artikel](https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-faar-flere-adhd-diagnoser-her-er-tre-mulige-forklaringer/) om hvorfor der er kommet en stigning af personer der får ADHD eller søger ADHD diagnosen. Og en af årsagerne der bliver beskrevet er, at der i mange mange år har været en underdiagnosticering af ADHD der nu skal indhentes.

    Jeg forstår ikke hvorfor dette bliver problematiseret af især borgerlige medier.

  4. I praksis er en stor del af en udredning hvor stor en byrde du er for andre og ikke hvor meget en evt ADHD diagnose påvirker dit liv.

    Der er uden tvivl folk der kommer ind og mener de har det, uden at have det, men hvis du har et semi fungerende liv, måske en uddannelse og klare at holde et job, så er der altså en del læger og psykiatere der afskriver dig på forhånd uden reelt at udrede dig. Det betyder man er tvunget til at være virkeligt godt forberedt hvis man rent faktisk vil tages nogenlunde seriøst.

  5. Det er lidt ironisk at dem der søger en diagnose skal gøres forkerte. Hvis man vil have færre diagnoser, må man gøre samfundet mere, ikke mindre, rummeligt, så færre har brug for en diagnose. De fleste af de her diagnoser dækker jo over et spektrum, så hvor vi helt præcis sætter grænsen for normalt/unormalt kommer jo an på hvad man kan og vil rumme uden at kræve diagnoser for at tage hensyn.

  6. JP. Lad nu forhelvede vær med at lytte til manden. Han er ikke ligefrem vellidt i rigtig mange kredse, heller ikke fagligt, grundet hans holdninger og måde at udtale sig om tingene.

    Han er indædt modstander af ADHD diagnoserne i dag og nægter nærmest at give enhver der har formået at få sig en uddannelse en sådan diagnose. 

  7. *De har set nogen på internettet, måske fundet nogle influencere eller talt med familie eller venner, som har adhd.* 

    Når en influencer siger at det må være deres ADHD der gør, at de ikke lige kan finde deres nøgler, så er der sikkert flere og flere der tror de også har ADHD

  8. super, gør patienter til skurken så de ikke tør tage kontakt til psyk. det lyder som en super ide!

    Tilføjer lige /S da der kan være folk der tror på det lort

  9. Nogle folk er lidt vilde. De ville ikke forsøge at flyve et fly efter at have læst om det på nettet, men at diagnosere sig selv kan de sagtens.

    Come on.

  10. Det er mest synd for dem der rent faktisk ikke evner at varetage et job, eller gennemføre en uddannelse, på grund af deres lidelse. De bliver syltet og får ikke hurtigt nok den hjælp de har behov for, så de kan leve et nogenlunde normalt liv. En diagnoses primære formål er vel at forklare en faktisk funktions-nedsættelse, og ikke at sygeliggøre normale variationer i koncentration, energi og personlighed.

  11. Jeg synes nu også at stort set samtlige opslag i denne sub indeholder ADHD. Enten har OP ADHD, partneren har ADHD, børnene har ADHD, familien har ADHD. Om det reelt forholder sig sådan, eller det bare er sådan medlemmerne af denne sub er, aner jeg ikke, men jeg synes det er meget opsigtsvækkende.

    Jeg er dog heller ikke i tvivl om at rigtig mange børn har et alt for højt skærmbrug, som jo er kædet direkte sammen med ADHD lignende symptomer.
    Det er sikkert heller ikke ukendt for mange at når børn parkeres foran en tablet i fire timer efter de bliver hentet fra institution, så bliver de besværlige og vanskelige at håndtere. Det kan jeg selv se tydeligt på mine. Jeg holder skærmbrug minimalt og efter jeg har gjort det, så har deres adfærdsmønstre ændret sig radikalt. Bevares, afvænningen var da hård og der var meget råb og skrig, men efter det blev næsten afskaffet, så er de begyndt at underholde dem selv. De er meget nemmere at få til at hjælpe og gøre de ting jeg beder dem om, og der er ingen problemer med vores rutiner i hverdagen.

  12. For mig var det 100% en overraskelse at jeg havde ADHD (havde dog en stærk mistanke om jeg var autist).

    Jeg var i et depressionsforløb i min region, og en af behandlerne foreslog her en henvisning udredning for autisme. Under udredningen sagde psykiateren så, at det i mit tilfælde ville give god mening også at udrede for ADHD.

    Og det endte derfor med en dobbeltdiagnose.

    I starten var det en svær erkendelse, men det satte en masse tanker i gang og jeg gik i gang med at efterrationalisere mit 40+ årige liv, og så pludselig mange ting i et helt nyt lys. Og bedst af alt, jeg kunne holde op med at hade mig selv så meget og føle at jeg var et svagt og dårligt menneske fordi jeg havde været igennem så mange stress- og depressionsforløb.

    For mit eget vedkommende står det i dag lysende klart at mine mange stress- og depressionssygemeldinger var en form for AuDHD udbrændthed (hvilket også var psykiaterens mening). Dertil blev frekvensen af perioder med udbrændthed over tid øget, og korthuset ramlede for alvor i forbindelse med, at jeg stille og roligt gik i perimenopause i slut-30erne, fordi dyk i østrogen og progesteron øger effekten af ADHD-symptomer (hvilket der heldigvis endelig bliver forsket mere i).

    Formentlig er der nogle af de som opsøger udredning som ikke har ADHD (sådan er det sikkert også med andre sygdomme/lidelser/forstyrrelser). Eller ikke har det høj nok grad til at det er en væsentlig faktor i forhold til deres livskvalitet (det er jo et spektrum). Den øgede opmærksomhed og stigning for lige netop ADHD er jo ikke meget anderledes end stigningen af venstrehåndede da man endelig fik afstigmatiseret det (tænk at vi tidligere har troet, at man var i ledtog med djævelen hvis man var venstrehåndet).

  13. Han kan bare fucke af, den Hitlerjugend lignede plakat. Han har ikke en skid autoritet til at udtale sig om noget som helst.

  14. >Der er ingen tvivl om, at sygdommen findes hos nogen, mener han. Men formentlig ikke hos alle dem, der henvender sig til ham.

    Uha. Det skal man passe på med at sige. Man kan godt blive slagtet på sociale medier for den slags udtalelser. Det har jeg da selv prøvet.

  15. På sociale medier sidder folk også og diagnosticerer hinanden og bekræfter hinanden i, at alle dårligheder kan forklares væk i et snuptag bare de får en diagnose, så det skulle være underligt at det heller ikke sparker igennem.

  16. Det er på en måde både godt og skidt, at så mange personer søger udredning for ADHD.

    Godt, fordi det tyder på at flere er opmærksomme på hvad det betyder for deres tilværelse, uanset hvor mange tiltag/justeringer de skal lave for at få “liv og sind” til at gå op i en højere enhed. (For RIGTIG mange med milde tilfælde ADHD, kan det være nok at lave små ændringer i deres livsstil, kost eller vaner, for at deres symptomer ikke påvirker livet betydeligt.)

    Skidt, fordi det presser systemet ENORMT meget, så dem med ADHD, der er så svær at de ikke kan få livet til at fungere ved egen drift, ikke får den hjælp de skal have.

    Personligt, mener jeg det er på tide at få endnu en officiel graduering på ADHD, så de velfungerende, selvhjulpne, der ikke kræver synderligt meget behandling, ikke skal kategoriseres sammen med dem der mildest talt, er svært handikappet af deres ADHD.

  17. Åh nej, skal patienterne nu til at være skråsikre. Må jeg bede om mine himmelblå

  18. Enhver kan Google sig til symptomer også sige de har dem. Vupti – jeg har ADHD.
    Det er så tarveligt overfor de som lider rigtigt under diagnosen.

  19. Behandler i en regional psykiatri her.
    Henrik Day er en klaphat.
    Vi diagnosticerer mange med ADHD, jeg tænker at det skyldes et giga mørketal som vi som samfund bærer rundt på.
    Mange mennesker med ADHD er blevet overset som børn og deres neuro-atypicitet har så været den sårbarhed som har givet anledning til diverse lidelser som de har præsenteret med i løbet af livet.
    Jeg ser ikke noget problem med at folk selv finder information på nettet.

  20. Man bliver jo nødt til at vide hvad man fejler når lægerne ikke kan finde ud af det!

    Hilsen én som selv måtte finde ud af at den ene medicin forhindre virkningen af den anden medicin (medicin 1 forhindrer omdannelsen af T4 til T3 og medicin 2 er vitterlig T4)

  21. Jeg tror på, at hvis nogen søger en udredning/diagnose, så er det i langt de fleste tilfælde fordi de har det svært. Og jeg synes, det skal tages seriøst og ikke fejes væk med “Du har jo en uddannelse” eller “Det er bare noget, du har set på tiktok”.

    Jeg tror også på, at der er en vis mængde udiagnosticerede adhd’ere, som nu er ved at komme frem i lyset, og at det er en væsentlig grund til boomet af mennesker, der søger udredning.

    Jeg køber ikke argumentet med at fordi der er mange (eller flere) så er det ikke rigtigt. Vi ville heller ikke sige til Oda på 85, at hendes demens nok var “social smitte” fra de andre på plejehjemmet, og at det ikke kunne passe at *så* mange ældre fik demens.

    Jeg tror også godt på, at nogle fagpersoner sidder så ubehjælpeligt fast i gamle forståelser, at en henvist patient kan være bedre opdateret på et specifikt område.

    Men. Jeg har sørme også mødt mange efterhånden, der er ret sikre på at de eller deres børn har adhd. Med begrundelser såsom at de sover dårligt, ofte er sure, laver ballade, aldrig har fungeret socialt, klarer sig dårligt i skolen og i øvrigt piller lidt i neglene engang imellem. Og jeg kan godt genkende Henrik Days oplevelse af at nogen bliver sure, hvis man siger dem imod.

    Og så kan jeg godt, i nogle tilfælde, få lyst til at minde om, at adhd-udredning ikke er et 1-årigt online kursus, som hvem som helst kan tage uanset hvilken uddannelse man i øvrigt har. Den faglighed, der skal til for at udrede, bygger på noget grundlæggende psykiatrifaglig viden. Inkl. et blik for hvilke andre forklaringer, der kan være.

    Det giver mening at stå fast på, at man har det dårligt, hvis det er sådan man har det. Men selvdiagnosticering har bare nogle potentielt store ulemper både for den selvdiagnosticerede og for alle de fagligt diagnosticerede. Så jeg synes bestemt det er vigtigt, at det er lægen, der skal foretage den endelige vurdering. Og jeg synes det er et problem, hvis (og det er et *hvis* for jeg er ikke sikker på, at det er tilfældet) der bliver en tiltagende skråsikkerhed blandt patienterne ift hvilke diagnoser, de har.

  22. Det eneste man skal gøre er at se igennem nogle løst relaterede sociale medier tråde for at genkende denne tendens

    Tudefjæs på tudefjæs op og ned af alle tråde der tilsyneladende gerne vil have en en lidelse man aldeles ikke burde have interesse i at have, men fordi det er på mode så er alle bare med på moden

  23. Det er næsten som om, at hvis man skal vente 2 år på at snakke med en læge, så kan folk finde på at læse på det dersens internet i mellemtiden. Vanvittigt.

  24. Henrik Day har 0 at skulle have sagt efter de skandaler han har været involveret i.

  25. Danmarks dårligste psykiater, der ikke rigtigt tror på ADHD får spalteplads, i stedet for at man ser på det reelle problem. Hvilket er at borgere der har mentale diagnoser, belastninger eller handicap, går for lid og koldt vand i det offentlige.

    Med mindre de er til fare for andre, skal de vente tre år på en diagnose og evt. behandling. Det er så dårligt at man næsten ikke tror på det. Selve behandlingen er også en 1.2.3. her er nogle piller, farvel.

    Dårlig stil JP.

  26. hver gang jeg ser clickbait fra jyllandsposten eller berlingske med tekst a la “psykiater med megatræls holdning” så VED man bare at det er Henrik Day Poulsen.

  27. Mon ikke det også hænger lidt sammen med, at folk fortæller hinanden den idiotiske historie om “ADHD er en superkraft”.

Comments are closed.