

Edit: Tak for svar. Flere skriver jeg bare kan slå Bluetooth og wifi fra. Det giver teknisk mening. Jeg er ikke så “bange” for at de genkender mig i dataen. Det er helt principielt. Jeg vil gerne kunne bruge mit Bluetooth headset i det offentlige med det eneste formål at lytte til min musik, uden at være tvangsindlagt til reklamesøjle virksomheders tracking eksperiment. De skal fucke af, jeg gider ikke lade dem lukrere på mig som datapunkt, bare fordi jeg er et menneske der skal fra A til B.
Hej sølvpapirshattevenner,
Jeg så til aften en af de (nye???) elektroniske reklameskærme fra firmaerne AFA Decaux A/S og All Unite A/S på Frederiksberg ved Aksel Møllers Have Metrostation. På skiltet står der at de opsamler data om forbipasserende, fx via MAC-adresser der efter et par sekunder anonymiseres, for at kunne måle trafik og sikkert målrette reklamer.
Selvom de siger at dataene bliver anonymiserede, synes jeg stadig det rejser nogle spørgsmål om privatliv og overvågning i det offentlige rum. Det virker lidt grænseoverskridende, at man kan blive tracket bare ved at gå forbi en reklame. Man har selvfølgelig gjort det manuelt før men det er en hel anden skala når det sker elektronisk med iOS såning af Mac adresser og det giver mig ingen mulighed for at opt-out. Du er et registret datapunkt om du vil det eller ej, aka behavioural surplus som Zuboff kalder det.
Er der nogen der ved hvordan lovgivningen er omkring det her? Og hvad tænker i, er det rimeligt og jeg skal bare slappe af elle går det for langt?
Tak på forhånd for jeres input!
by heimmann
22 comments
Mange accesspunkter gør det i forvejen fx. Meraki, sådanne har det været i mange år. Slå bluetooth og wifi fra på dine enheder så er det ikke et problem mere
Jeg kan ikke besvare spørgsmålet, men jeg er meget nysgerrig på, hvordan det rent teknisk fungerer. Jeg vil gætte på, at skiltet kigger efter Bluetooth devices og bruger MAC-adressen derfra. Uanset den anvendte teknologi tænker jeg, at man må kunne slå det fra på sin device, hvis man ikke ønsker at blive tracket.
Edit: Det er faktisk beskrevet ret grundigt i deres privatlivspolitik. Det er via WiFi og ganske korrekt MAC-adressen, der opfanges vha. pings fra skiltet. Så hvis du vil være anonym skal du blot slå WiFi fra på din device, når du ikke er hjemme
Efter min mening skal du slappe af, ja. Der er så mange vigtigere ting at bruge sit liv på end det her.
Du kan ikke vade rundt og sende radiosignaler ud fra din telefon og så forbyde folk at lytte. Sluk radioen hvis du ikke vil dele dine signaler.
Mon ikke din telefon opfinder en ny adresse til lejligheden?
MAC adresse randomizering af WiFi (og vist også Bluetooth) er vist normalt slået til som standard til på nyere telefoner.
Slå WiFi fra, hvis du er ukomfortabel med det. Din MAC-adresse bliver pinget alle steder du færdes.
På mange nye enheder randomiseres den løbende, så din telefon genererer en ny hver gang der forbindes med et netværk. Det er således ikke noget der rigtig kan bruges til at spore dig.
Jeg kan ikke udtale mig om hvor udbredt dette er med tracking i reklame standere, men jeg kan måske nuancere det en smule med at din telefon løbende generer en tilfældig MAC adresse som gør at enkeltpersoner i praksis er umulige at spore udelukkende via Bluetooth eller hvad standeren nu engang benytter.
Jeg kunne forestille mig at formålet er at måle hvor mange mennesker der bliver eksponeret for deres reklamer så de kan bruge til det salgs præsentationer og den slags.
Jeg kender GDPR-reglerne sådan nogenlunde godt vil jeg mene. Jeg vil vurdere at det er lovligt.
Der er et link til en underretning (GDPR artikel 13), deres hjemmel er formentlig artikel 6, 1(f) – og altså ikke et samtykke. De tilbyder dog en opt out for at slippe for de juridiske overvejelser omkring at nægte en sådan anmodning.
En risikovurdering af impacted på enkeltpersoner vil (med et meget kort overvejet skud fra hoften) ikke identificere mange risici for dig som enkeltperson – hvis man ser det isoleret fra dem.
Begynder de at gemme MAC-adressen derimod – og anvende den, så er det en anden sag.
Det er sådan noget her man skulle lave regler mod, fremfor at aldersverificere når man vil se hudfilm.
Sjovt lille projekt at lave en app, der skifter din MAC konstant.
Kan du uddybe hvad problemet er?
De har vitterligt ingen anden data, end at en enhed med wifi har været forbi.
Jeg samler også MAC adresser i min fritid, via [https://wigle.net](https://wigle.net) – lidt ligesom at samle på frimærker.
Pas på du ikke kommer for tæt på mig!
> Er der nogen der ved hvordan lovgivningen er omkring det her?
Nej. Men jeg tror det er OK. ~~For jeg mindes at have læst for nogle år siden at Købehavns kommune bruger samme teknik til at orkestere bedste tidspunkter at skifte trafiklys til grøn.~~ Ok, jeg kan ikke findet det link, så det tør jeg ikke helt stå på mål for.
> Og hvad tænker i, er det rimeligt og jeg skal bare slappe af elle går det for langt?
Det er ikke rimeligt, men man kan jo slå wifi fra.
Alterantivt gør Apple det også sværere at tracke dig individuelt, på den måde, hvis man ikke vil slå til/fra hele tiden.
Tror bare det er en af de ting der bliver standard overalt i fremtiden. Og spotter et kamera en person mere på en offentlig plads, end der scannes mac adresser så bliver det også suspekt.
Jeg synes faetisk det er ok. De skriver specifikt, at det ikke knytter data til dig, men bruger det til at forstå hvor mange der kommer forbi. Det er langt mere gennemskueligt, end det Google gør.
Man skulle lave et script der stammer fra systemer med enorme mængder tilfælde adresser. Hvis jeg boede nær sådan en indsamling skulle de nok få indsamlet noget data.
De har brugt denne teknologi i Københavns lufthavn i årevis. Da jeg fik det fortalt var det for at tracke flow af passagerer, og ikke for reklame.
Blot lidt baggrundsviden om random MAC-adresser på smartphones
https://youtu.be/X7bRVwF9F1w?si=hgTtUFlMZ1Y9IN2p
Må man ikke siger erhvervsstyrelsen.
https://www.version2.dk/artikel/udbredt-system-til-trafikovervaagning-er-ulovligt
Der sidder lignende enheder i pæle på vejene i mange byer. Jeg har set dem flere steder i Aarhus af mærket blipTrack. Jeg formoder det kommunen selv det har sat dem op, så de kan se samme type data som de skilte der kan
En 1 minutters video viser lidt konceptet.
https://youtu.be/V1Wxa6iFP8c
De går vidst både efter WiFi og Bluetooth, og scope er underligt nok også biler og andet med teknik i sig i dag.
Nikolaj Sonne har på et tidspunkt snakkede om lige den type tracking her: https://youtu.be/xzE0kVtnIjU?t=2276 (2 minutters bid)
De tracker jo ikke din mac-adresse, de logger bare at en enhed med din Mac-adresse har tilgået deres hjemmeside.
For at kunne tilgå nogen som helst sider benytter du jo din mac og ip adresse, det kan ikke undgås. Det er den måde routing virker.
Vilde tider at gå op i om folk scanner ens Mac adresse – opslaget er sikkert lavet fra en iPhone eller Android telefon som logger jeg ved ikke hvor meget data
Hvis du vil undgå det så køb en dumpphone eller sæt dig ind i hvordan de fleste nye telefoner skjuler din rigtige Mac adresse
Comments are closed.