I takt med at grænserne for hvilke holdninger der anses som acceptable, har rykket sig, synes værdifællesskaberne blandt de forskellige reaktionære bevægelser at stå tydeligere. I årtier er nogle muslimers tilgang til bl.a. LGBTQ+ mennesker blevet brugt som argument for, at en uoverkommelig kulturkløft står i vejen for integration.

Lighederne mellem Islamister og aktører som f.eks. DF og Borgernes Parti synes dog tydeligere og tydeligere. Bl.a. når diskussionerne omhandler f.eks. feminisme – og som i dette tilfælde – LGBTQ+ synlighed i samfunder. Og her vokser et spørgsmål sig, for mit vedkommende, større og større: Er argumenter om tilbagestående, middelalderlige værdier rent teater og lighederne ikke langt større end uenighederne? Både islamister og højreekstreme taler for opdeling, for kulturkløfter, for at at vi ikke kan mødes og finde fælles fodslag, for kultur- og religion som en mur i stedet for en suppe der kan nydes sammen.

Denne lighed fremstår tillige internationalt. Under det amerikanske valg interviewede Mehdi Hasan en af de Imamer, der havde støttet Trump. Blandt argumenterne for støtten var bl.a. fælles værdier.

Så jeg har vel to spørgsmål: Er uenighedene mellem forskellige reaktionære aktører teater og står de liberale demokratier over for en fælles trussel fra Islamister og forskellige afarter af højrefløjsaktører?

by Top_Guarantee4519

18 comments
  1. Før de sidste to paver var der i FN en tydelig alliance mellem den islamiske verden og Vatikanet, når man talte om kvinderettigheder, som f.eks. ret til abort, skilsmisse og at slippe for vold.

    Som altid intet nyt under solen

  2. Man kan godt være venner, hvis man har fælles fjende

  3. Det er, hvis man tager et skridt tilbage, dybest set ikke særlig mærkeligt. Islamister er ultra-konservative, religiøst dogmatiske, nationalistiske og xenofobiske. Det er mange på den yderste højrefløj også. Du kan derfor have 2 personer med fuldstændig identiske holdninger til mange værdispørgsmål, som stadig vil hade hinanden fordi de repræsenterer 2 forskellige flag eller har 2 forskellige hudfarver.

    Mange på højrefløjen vil sikkert mene, at islamister gerne må gå hjem og være islamister, de skal bare ikke gøre det i Danmark. På den måde er det ikke teater eller spil for galleriet, det er bare det naturlige slutpunkt for grupper der har had til “det fremmede” som en fundamental del af deres værdisæt.

  4. De mest konservative højrefløjs-typer har overraskende meget tilfælles med de ekstremistiske islamister, som de siger, de hader så meget. Det er uhyggeligt ironisk.

  5. Man ser ofte sådanne sammensværgelser blandt grupper hvis første mål det er at omcælte samfundet. Problemet opstår for alvor hvis det lykkes dem at komme til magten, da de her først opdager at de ikke kan blive enige om hvad deres fælles bevægelse egentlig står for.

    De reaktionære grupper har ofte meget svært ved at udforme politik, netop fordi hele deres agenda er at være _anderledes end hvad kom før_

  6. Giver dig helt ret. Der er en del overlap mellem islam og den yderste højrefløj. Det er der bla i synet på seksualitet, kønsroller og konservative familie idealer. Der er dog også betydelige forskelle når det kommer til demokratiforståelsen. Ligesom islam ofte er mere yderligtgående, når det kommer til disse emner. 

    Og det er også oplagt at påpege dette sammenfald, og at holde et spejl op for højrefløjen, så de kan se sammenfaldet. 

    Omvendt er der også en ironi i, at den yderste venstrefløj ofte ender med at forsvare værdier, de ellers traditionelt klandrer højrefløjen for. 

    Når Kenneth Kristensen Bernt fra DF kommer med homofobiske udtalelser, står den yderste venstrefløj klar med helt berettiget kritik.

    Når en muslim kommer med lignende, eller værre, udtalelser, kommer samme del af venstrefløjen med udenomssnak om DFs homofobi. 

    Stenaldermoral og udemokratiske værdier har altid brug for at blive modsagt. Uanset afsenderen. 

  7. Ærligt talt synes jeg, den sammenligning halter. Jeg forstår godt, hvad du prøver at sige… at der findes konservative muslimer og konservative på højrefløjen, som deler nogle værdier, især omkring køn og seksualitet. Det er rigtigt nok. Men at sætte islamister og højreekstreme i samme kategori som en fælles trussel mod demokratiet, det er for letkøbt.

    Først og fremmest: De fleste muslimer i Danmark er ikke islamister. Vi lever her, arbejder her, betaler skat, stemmer og prøver at få vores børn til at klare sig godt. Vi er en del af det her samfund. Vi er ikke ude på at afskaffe frihedsrettigheder eller dele landet op efter religion.

    Samtidig er det lidt absurd at tale om “fælles værdier” mellem muslimer og højreekstreme, når det netop er den type bevægelser, der konstant dæmoniserer muslimer, kalder os en trussel og ønsker at udgrænse os. Det er ikke fællesskab, det er fjendskab.

    Ja, der findes muslimske miljøer, hvor man har gammeldags syn på LGBTQ+ og kønsroller. Men forskellen er, at de fleste af os godt ved, at vi lever i et sekulært demokrati, hvor man ikke skal tvinge sine religiøse normer ned over andre. Den erkendelse har store dele af højrefløjen stadig ikke gjort, når de fx forsøger at bestemme, hvordan folk må klæde sig, hvem de må gifte sig med, eller hvilke minoriteter der hører til.

    Så nej – jeg ser ikke islam og højreekstremisme som to sider af samme mønt. Jeg ser et samfund, hvor både muslimske og ikke-muslimske stemmer kæmper for de samme værdier: frihed, respekt og retten til at leve uden at blive gjort til syndebuk.

  8. Der er vel ikke nogen danske højreorienterede politikere/partier som går ind for at homoseksualitet er forkert, eller at fratage disse mennesker nogle rettigheder?

    Det samme gælder kritik af feminismen. Den danske højrefløj vil ikke tage rettigheder fra kvinder. Der er bare en ideologisk kløft mellem feminisme, som er venstreorienteret identitetspolitik, og så liberal/konservativ ideologi.

    Det er langt mere mærkeligt at venstrefløjen igennem så mange år, har slået sig sammen med islamister og endda argumenteret for mere islam i DK.

  9. # *Reditteur* opdager at andre menneskers holdninger ikke er en monolit.

    Læs mere på side 3.

  10. Det er da temmelig ligemeget, hvorvidt det er teater eller ej, idet ekstremister ikke er værd at høre på. 

  11. “Vi skal stå meget fast på vores egne værdier omkring frihed”

    “Bare ikke liiiige de områder hvor jeg synes andres frihed skal begrænses”

    Klovneri.

  12. En af de største stemmer inden for den afroamerikanske frihedsbevægelser, i starten af 1900-tallet, Marcus Garvey, arbejdede sammen med Ku Klux Klan. De havde samme mål – sende alle de sorte tilbage til Afrika – Liberia eller Ethiopien.

    Begge gik ind for at man skulle adskille hvide og sorte mennesker.

    Så det er bare for at sige – der er noget om snakken! Også historisk set.

  13. Vi skal stå fast på vores værdier (undtagen dem som vi begge to er enige om)
    Kan man være nemmere at grine af?

  14. Jeg synes helt klart at den yderste højrefløj og de her islamister skulle slå pjalterne sammen. De har masser af ting til fælles. 

  15. Der er ofte fokus på ligheder mellem islamister og den yderste højrefløj, men man glemmer, at islamister på flere punkter også deler værdier og interesser med den yderste venstrefløj. For eksempel ses et fælles negativt syn på Israel og jøder, hvor kritikken ofte kaldes anti-zionisme.

    Samtidig findes der et politisk samarbejde, hvor islamistiske miljøer støtter partier, der går ind for øget indvandring. Det sker, fordi de partier fremmer politik, der gavner deres egne samfundsinteresser. Det betyder, at islamister og venstrefløjen på trods af store ideologiske forskelle kan mødes i fælles mål, især på udlændingeområdet.

  16. Et det bare mig, eller betyder det at de er imod homoseksuelle, men mere mod muslimer?

  17. Nej. islamister og fascister kan ikke lide hinanden, og hvis ikke det liberale demokrati stod i vejen, så ville de bekæmpe hinanden til døde. De har begge et ultranationalistisk fundament/verdenssyn, som ekskluderer ligeværd mellem folkeslag.

    Er de begge en fjende for demokrati? Ja, selvsagt. Men de kan ikke lave en fælles front.

Comments are closed.