Fik lige denne opkrævning fra PostNord:
Importmoms ~24 kr, men håndteringsgebyr + moms 160 kr… Så ender jeg med 184,18 kr i alt for et produkt som har kostet mig 172 kroner.
Jeg er okay med selve importafgiften, men det håndteringsgebyr gør jo småkøb helt meningsløse. 😩

Til jer der bestiller meget fra udlandet.
Hvad gør I for at undgå/ minimere de her gebyrer?
Tips og konkrete erfaringer modtages meget gerne! 🙏

(Det er ikke et eller andet billigt lort fra kina, det er en midre "sample" ordentlig te fra de kinesiske bjerge)

by MrMoistDK

37 comments
  1. Køber fra butikker der trækker VAT med det samme. Ellers vurderer jeg om de 128kr kan svare sig

  2. Bestil kun fra dem der anvender IOSS. Så betaler du momsen direkte ved købet og det er så det. Bum.

  3. Det er træls og nederen og jeg har været der.

    Men, på den anden side, nogen skal jo betale udgifterne ved at toldbehandle pakker. Hvis ikke dig, hvem skal så?

    Ja, det gør småkøb af toldbelagte varer lidt meningsløse, medmindre sælger håndterer det for dig. Men er det et stort problem for samfundet.

  4. Det er da blevet betydeligt billigere, håndteringsgebyret. For en 6-7 år siden, lå den nemt på 250kr.

  5. Det er hele pointen at småindkøb bliver meningsløse.

    Det har været et kæmpe problem for post ord, med alle de småpakker de skulle fragte, uden at få noget for det. Derfor fjernede regeringen bagatelgrænsen. Jeg tror stadig breve kan fremsendes gratis, men ikke pakker.

  6. Når du modtager pakker fra Kina, skal Postnord undersøge pakken og sikre, at du betaler den korrekte afgift, told og moms, alt efter pakkens indhold, værdi og oprindelse. Det kræver en del ressourcer – som de selvfølgelig skal betales for. Deraf ‘håndteringsgebyr’.

  7. Det er helt ok. En person skal jo stå og finde ud af hvad der er op og ned med denne pakke.

  8. Fik engang en kop sendt fra USA som en gave, koppen havde en værdi af 3 dollars og for at modtage det skulle jeg betale ca samme beløb som OP her, det blev seriøst en større udgift for mig at modtage en gave end for dem der købte og sendte den, hjernedødt.

  9. Jeg skulle modtage en gave fra Japan for noget tid siden. Jeg får så også denne besked om at jeg lige skal betale PostNord for at håndtere tolden.

    Efter at have kæmpet med deres chatbot i længere tid for jeg så endelig fat i et menneske.
    Jeg forklarer ham at der allerede er betalt told for forsendelsen og at der sidder et dokument i en plastikpose på siden af pakken, der beskriver alt indholdet og hvad der er betalt told for.

    De siger de ikke kan finde den. Jeg kontakter dem gentagne gange, da jeg har fulgt alle procedurer, præcist for at undgå denne situation.

    Til sidst bliver jeg nødt til at betale, da de siger at de ellers vil sende pakken retur. Det gør jeg så og da pakken ankom, der sad papiret helt tydeligt på siden af pakken, præcis som jeg sagde det ville.

    Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om det er rendyrket inkompetence eller de har et økonomisk incitament til at opkræve gebyret.

    Anyways, har været nødt til at be familen i japan om at stoppe med at sende gaver, da jeg simpelthen ikke har råd til at betale PostNord hver gang.. og der er desværre ingen vej udenom.

  10. Vi har lige fået en på 161,15 kr – 1,15kr til told, 160 til håndtering 😂

  11. Det siger alt om systemet at staten tjener mere på håndteringsmomsen end importmoms 😅

  12. Når du modtager pakker fra Kina, så flyves de hjem. Hvis EU ikke regulerer og sætter afgifter og håndtering på, så når vi op på at få fløjet tæt ved 10 mia pakker hjem i 2026 i hele EU.

    Alle andre miljøhensyn er vand sammenlignet med det svineri som Temu og lignende laver med flyfragt…

    Alle er sig selv nærmest og kigger kun på priserne- derfor er importtold og afgift godt for os og miljøet

  13. Kan huske en episode hvor jeg havde købt en OEM blæser til en HP laptop. Den blev sendt fra EU lager, men ankommer så defekt og skal byttes. Dette skal selvfølgelig gå igennem den store USA distributør. HP sender en ny blæser, hvor der udtrykkeligt står at dette er en ombyttet og derfor har 0 DKK i værdi.

    380 DKK fik jeg så et brev om fra Post Nord i told, moms, håndteringsgebyr og importgebyr…

    Jeg ringer så og venter i noget der ligner 56 minutter før jeg kommer igennem til den nok sureste kundeservice medarbejder i historien. Hun skælder mig ud for ikke at have betalt regningen og jeg spørger så om hvis jeg nu afviser forsendelsen, så sørger de for tilbageforsendelsen?

    Her tænder hun helt af og min nærmeste kollega kan hører samtalen da jeg er nød til at holde telefonrøret ud i strakt arm (hun råber, højt).

    Safe to say, jeg har aldrig nogensinde brugt Post Nord siden.

    Hvis du er den kundeservice medarbejder som jeg fik fat i den dag, så håber jeg at dit liv er blevet bedre og hvad end du bøvlede med på det tidspunkt, har løst sig.

  14. Bestiller via større aktører (Ebay, Aliexpress, Temu etc). De opkræver automatisk dansk moms, uden ekstra udgift, så længe du holder dig under 100 EUR.

  15. De 160kr er billigt, det er ikke steget i mange år. Køb kun når der er betalt moms forud og du slipper for gebyr.

  16. Det er faktisk ret billigt, plejede at koste 250kr. Du skal tænke over hvad det indebærer – fordi din forsendelse kommer uden tolddokumenter er det op til PostNord at:
    – åbne pakken for at inspicere varen
    – tjekke: ægthed, lovlighed og fastsætte produkttype
    – finde den korrekte HS kode til varen
    – beregne told baseret på kode og oprindelse
    – pakke varen og sende dig en regning

    For at undgå det kan du spørge sælger om de kan bruge en fragtmetode hvor gebyrer er forudbetalt. Eller nogle der er oprettet i IOSS hvor du kan betale moms for varen under købet.

    Alternativt kan du lave din egen toldregistrering for varerne og indlevere hos dit lokale toldkontor, så skal PostNord have en reference til dette førend de begynder behandlingen af forsendelsen.

  17. Der skal jo ikke bruges mindre mandetimer på at behandle en importvare bare fordi den er “billig”. Så det giver vel fin mening at gebyet er fast.

    I det mindste er din mail formateret korrekt og ligner noget legitimt. Fik en hvor alle æøå var det klassiske Unicode symbol mangler ?, der var nul line breaks og det lød meget som om den var google translated fra engelsk.

  18. Den afgift har været der i 20 år. Mindst. Alle pakkeselskaber i Danmark (UPS, Fedex osv) har noget tilsvarende.

    For nogle år siden blev bagatelgrænsen fjernet. Til gengæld blev det muligt for udenlandske butikker at deklarere og indbetale moms og evt told i samme øjeblik kunden bestilte en vare. Så kunsten er at finde de butikker, der har sat det op. Dem er der en del af, heldigvis.

    Det her er i øvrigt heller ikke et dansk fænomen. De fleste lande har noget lignende. USA skød sig selv i foden for et par måneder siden, fordi de ændrede reglerne, fjernede bagatelgrænserne, men ikke havde et system klar til at håndtere de nye regler endnu. Resultatet var at små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder groft sagt måtte opgive at sælge til USA.

  19. Det som du skal gøre for at undgå merudgiften er at fortolde varen eller varerne selv.
    Når du modtager papirerne på forsendelsen fra PostNord skal du sørge for at skrive til PostNord at du selv vil klare fortoldningen. Når dokumenterne er godkendt og du har betalt told skal du sende en kopi af dem til PostNord og så sender PostNord din forsendelse til dig.

    Ovenstående bygger derfor på, at du selv skal udfylde importdokumenterne. Det sker rent praktisk ved at du tager ned til dit lokale fortoldningssted, typisk på et havnekontor, og får godkendt dokumenterne. Dokumenterne der skal udfyldes findes på nettet hvor der også er vejledning til dem.

    Det kan være ret kompliceret at skulle sætte sig ind i alle toldreglerne ved import af varer. Man kan så vidt jeg ved tage en hel uddannelse i det alene. Jeg tror kun vi er en lille skare af borgere der vælger den svære løsning, langt de fleste gider ikke og betaler hellere gebyrerne for at slippe for besværet.

    Du skal også regne med at du ikke er velset som privatperson på havnekontoret, da de slet ikke har sat tid af til at private kommer rendende og skal have fortoldet varer. Spørgsmål omkring fortoldningen har de i hvert fald slet ikke tid til at besvare, så hvis du selv vil stå for papirarbejdet så skal du ikke regne med at få hjælp – med mindre du ringer ind til Toldstyrelsen. De har en support der kan hjælpe dig på vej.

    Helt overordnet har jeg selv været chokeret over den behandling man får når man selv ønsker at fortolde. Da det som sagt kun er få der vil selvfortolde og ressourcerne derfor ikke er sat af til at håndtere den situation, så føler man sig virkelig ikke velkommen i “systemet”.

  20. Det er ikke rigtigt til at undgå som det er nu – ikke på en måde som føles som om man sparer noget ift. 160kr i hvert fald (man skal ud på et toldcenter rent fysisk og igennem en masse bøvl).

    Det kunne selvfølgelig være fint, hvis man kunne gøre det selv, via noget online system, men indtil det findes, er der nødt til at sidde en medarbejder, og gøre alt arbejdet manuelt hos PostNord. De skal åbne pakke, kontrollere indholdet, finde den rigtige fortoldningskategori, beregne dine priser, pakke ned igen, oprette en eller anden form for sag og lave noget administrativt på den “altså indtaste ting i deres system”, og sende det til dig.

    Det tager bare x antal minutter – og det fakturerer man altså med 160kr incl. moms. Hvis du sammenligner med en mekaniker el.l. er det ikke så galt. Det svarer til 15-30min arbejde,.

  21. Så sindssygt at brokke sig over det der. Det er jo en vanvittig billigt pris for, at nogen hjælper dig med at have styr på indfortoldningen af din pakke. Lad nu vær med at købe uden for EU, hvis du ikke vil betale. Det er en super god pris for den service.

  22. jeg fik også et par af dem i starten, siden da har jeg bedt afsendere om at markere pakken som en gave. Har ikke hørt noget siden da.

  23. Hver eneste gang jeg skal betale det der gebyr bliver jeg så harm – lad mig dog gøre det selv, UDEN at skulle møde op på et eller andet kontor! 

  24. Håndteringsafgiften har været den samme i 20 år og den er stadig dum

  25. Sådan har det været i mange år, endda til samme pris, hvilket er ret vildt at tænke på.

    Køb kun fra EU butikker hvis du vil undgå det. Shein og temu har fx lagre i EU. Du skal bare holde beløbet under 150€ for at undgå told.

  26. Fik en håndterings gebyr på en TOM papkasse. Jeg havde købt et bogsæt. Kassen bøgerne var i var gået op i limningen. Jeg fortalte det til sælger, bare så de vidste det. De sendte mig en ny papkasse til bøgerne. Sødt af dem, det havde jeg hverken bedt om eller forventet.
    PostNord besluttede så at den tomme bogkasse ville koste mig 160+ kr. Så den fik Postnord så lov at send tilbage, og jeg skrev til sælger hvorfor.

  27. Tillykke. Nu har du oprettet den månedlige “jeg forstår ikke hvorfor jeg skal betale penge fordi min pakke skal fortoldes”.

    Du har ikke magtet at sætte dig ind i, hvordan international pakkelevering fungerer. Så hold du dig til pakker sendt indenfor EU.

    Så behøver du ikke tænke *alt* for meget over det.

  28. du har ret til selv at fortolde dine varer så de kan stikke den op et vis sted den regning

  29. Eneste løsning er at stoppe med at bruge postlort mest muligt.

  30. Need someone with Mobile pay here work together

  31. Det er alt sammen automatiseret, så det meste af gebyret ryger lige ned i lommen på PostMord.

  32. Da jeg engang også var træt af dette fik jeg af vide jeg skulle have lavet en formel på forhånd som med garanti nok ikke været nok så min lille del kostede lidt mere ved postnord end hvad den kostede. Men det var mig fejl. Jeg syns bar det en fejl de må opkræve så meget for det kan ikke pas det koster så meget.

  33. Det er vildt. Blev opkrævet 180 kr. for en forsendelse fra Tyrkiet til en værdi af hvad 400 kr., hvor der ingen told var, men skulle smide for behandlingen. Men et par uger tidligere fik jeg en forsendelse fra Australien på næsten 700 kr. som også blev toldbehandlet, men der kom ingen hverken told, moms eller andre afgifter (havde betalt moms på forhånd, men alligevel).

    Det arbritrære udvalg af hvad der fortoldes og afgiftes er det mærkelige.

  34. Jeg forsøger så vidt muligt at holde køb indenfor EU, eller at webshoppen selv står som importør (fx Amazon de på nogle varer). Så undgår man alt det rod med tilbageholdelse i told og gebyr.

    Har endnu ikke følt mig hindret af at handle i EU, men jeg køber heller ikke lort fra Temu eller AliExpress som mange gør.

  35. Hver gang du får en sådan regning kan du fx bestille 8 x “1 usd items ” fra Kina. Disse 8 ting lader du gå retur.

    Du kan nu betale de 180 kroner. Som faktisk er en ok pris for at få behandlet hele 9 pakker!

Comments are closed.