Der er sket meget siden min sidste opdatering. Vi stiftede en forening, og jeg endte med at donere bygningen til foreningen for at sikre, at projektet forbliver et offentligt projekt for alle.
Vi begyndte at afholde arrangementer, og – helt afgørende – tog de unge ejerskab over stedet.
En af de 12-årige organiserede et Halloween-uhyggeshus for de andre børn, som omkring 150 mennesker kom forbi og besøgte. De collager og tegninger, som alle lavede under workshops, blev vist for en delegation af ukrainske kommuner for at vise, hvordan vi brugte kunst og historie som en måde at skabe forbindelse mellem mennesker og projektet.
Samtidig knoklede jeg intensivt med fondsansøgninger.
Jeg endte med 26 forskellige versioner af ansøgningerne, fordi jeg hver gang, jeg mødtes med en fondsmedarbejder, måtte revidere dem. Mange sagde, at de ikke ville forpligte midler, før kommunen havde givet tilsagn, så jeg indsendte en ansøgning til Landdistriktspuljen. I november stemte politikerne, og vi fik et ja, som gør det muligt for os at gå i gang med det tekniske/ingeniørmæssige arbejde sammen med Artelia.
Hvis jeg zoomer ud fra selve arbejdet, har det, der har overrasket mig mest indtil videre, været hvor meget jeg har lært om dansk kultur. Det er virkelig de små ting- som måden folk organiserer dagsordener på og skaber strukturer, der gør det muligt for mennesker at deltage socialt.
Jeg blev også overrasket over, hvor rolige mange politikere er i virkeligheden. Sociale medier gjorde mig som udlænding virkelig bange for det- men i praksis har politikere fra flere partier – også DF – været konstruktive og støttende i processen.
by aseaweedgirl
6 comments
En ekstra detalje, jeg glemte i opslaget: Artelia lavede faktisk en digital tvilling af bygningen til os som en julegave. Det betyder, at man nu kan gå rundt i forsamlingshuset digitalt og opleve det, som det ser ud, før renoveringen går i gang
[her](https://my.matterport.com/show/?m=LGKntJ3ahFT).
Og så skal der også lyde en stor tak til vores næstformand Kenneth Hansen og hans familie, som lagde et enormt stykke arbejde i maj og juni med at rydde bygningen for affald og gamle ting. Uden den indsats var vi slet ikke nået hertil.
Tak for opdatering – jeg husker det oprindelige opslag 🤩 hvor jeg hepper på her .. og hvor er det fedt med folk der hopper ud i det og dykker ned i trenden med mindre skærm og mere fællesskab .. prøv at dyk ned i nogle ting herinde folk savner – dameklub/venindeaften, mandeklub/nye venner, voksenmusik (35+) Bogaftner med forfattere osv osv – kan endda være I kan få virksomheder til st sponsorere?
Min gamle barndomsby, så bliver man jo helt nostalgisk
Hvor er det skønt at se, at din dedikation fører til, at et mindre lokalsamfund får et sted, hvor man kan samles og udvikle sine ideer. Jeg vil slå vejen forbi, da jeg nu oftere er på de kanter.
Tak for det store arbejde du og menneskerne bag udfører.
>Jeg blev også overrasket over, hvor rolige mange politikere er i virkeligheden. Sociale medier gjorde mig som udlænding virkelig bange for det- men i praksis har politikere fra flere partier – også DF – været konstruktive og støttende i processen.
Jeg tror godt at de fleste politikere kan se værdien i at støtte en ildsjæl som dig. De kan med relativt få ressourcer være med til at gavne lokalsamfundet rigtig meget. Jeg er ikke i tvivl om at de penge, som kommunen har skudt i projektet, hurtigt er indtjent igen i form af større livskvalitet for befolkningen.
Hvordan kan man føler med og støtter?
Comments are closed.