Det afhænger desværre rigtig meget af din kommune.
Det her er præcis den slags historie, vi bliver nødt til at tage alvorligt – også selvom det “kun” er én sag.
Når en borger står med lægefaglige vurderinger, der siger, at arbejde ikke er muligt, og jobcentret alligevel presser på med 37 timers aktivitet, så er det ikke bare en misforståelse. Det er et systemisk problem. Og ja – det ødelægger mennesker.
Argumentet om, at “læger kun vurderer helbred, ikke arbejdsevne”, bliver ofte brugt som en teknisk undskyldning for at ignorere fagligheden. I praksis betyder det, at mennesker bliver fanget mellem to systemer, der peger fingre ad hinanden, mens borgeren betaler prisen – fysisk og psykisk.
“Tag en Panodil og mød op” er måske ikke sagt ordret, men det er den oplevelse mange sidder tilbage med: at smerter, udmattelse og sygdom reduceres til noget, man bare skal bide tænderne sammen over. Det er ikke værdigt, og det er ikke bæredygtigt.
Og ja, jobcentrene arbejder inden for politiske rammer – men det fritager ikke systemet for ansvar. Når reglerne konsekvent producerer forløb, der forværrer helbred, skaber mistillid og slider folk ned, så er det ikke borgerne, der er “for sarte”. Så er det reglerne, der er for firkantede.
Det her handler ikke om dovenskab. Det handler om mennesker, der gerne ville fungere, men som bliver presset længere væk fra arbejdsmarkedet af et system, der måler timer før mennesker.
Hvis vi ikke kan se, at der er noget galt her, så er vi blevet så vant til systemtænkning, at vi har glemt, hvorfor velfærdsstaten overhovedet eksisterer.
Jeg synes snart man skal kigge på den sociale kontrakt, det halter i alle afdelinger. Hvor ville jeg dog ønske nogle gange man kunne melde sig ud af samfundet.
Jeg kan simpelthen ikke fatte, at jobcentrenes eneste umiddelbare funktion er at presse og stresse folk så meget som overhovedet muligt. Det er jo fuldstændig kontraproduktivt.
Tog mig 5 år at få tilkendt flexjob. I den periode har jeg haft en sagsbehandler der ville raskmelde mig midt i en afklaringspraktik hun selv havde sat i gang. Som hun sagde, de havde intet lægeligt der sagde jeg havde problemer. Bortset fra alle de dokumenter hun havde indhentet fra min læge samt min special læge. En besked om at jeg bare kunne gå på dagpenge hvilket er ulovligt når man ikke kan arbejde fuldtid. Hun var helt indforstået med at jeg ikke kunne arbejde specielt meget. Giver det mening? Overhoved ikke.
Jeg har også haft en sagsbehandler der ikke ville sætte timeantallet i en praktik ned. Det kunne man kun sætte op!
Efter 5 år har jeg fået tilkendt miniflex. Jobcenteret samt eksterne konsulenter jeg har mødes med hver til hveranden uge de sidste 7 måneder har ikke kunne finde så meget som en samtale.
Der er sjovt nok ikke specielt mange job til 2-3 timer on ugen. Nu sidder jeg her med en afklaring der ikke er en afklaring. Underlagt utroligt mange underlige regler og et jobcenter der er lige glade.
Seneste besked fra JC er, at der nu skal søges job på dobbelt antal timer min Flex afklaring var på. Det skal nok blive stor succes.
Til lykke med jobbet! Tak, jeg sygemelder mig! Eneste mulighed.
Systemet er til for systemet. Ikke klienterne!
Hvorfor sætter vi en mening fra ufaglærte Betina fra jobcenteret højere en lægernes?
Problemet er jo ikke, at de ikke vil give hende en førtidspension. Det er, for mig at vurdere, fair nok. Problemet er, at der ikke, ifølge denne beretning, forekommer nogen psykiatrisk og psykologisk behandling. Hun skal selvfølgelig i behandling. Hun skal have det bedre. Og hun kan få det bedre. Hun skal selvfølglig ikke presses ud i forskellige jobsituationer, når hun lider af angst. Men angsten skal behandles (i hvert fald forsøges behandlet!) og dernæst kan en form for jobtræning udarbejdes MED borgeren/patienten.
Jobcenteransatte, tænk at de kan se sig i spejlet.
Hvad er det for noget paywall p… ?
Husk at denne slags artikler ofte beretter mindre end den halve historie, og bevidst er skrevet for at hidse folk op. Der står f.eks. intet om hvad der er lagt til grund for beslutningen om ikke at tilkende hende førtidspension.
Jeg har 7 skriv fra min læge, et fra en psykolog og et fra en special psykolog hos AS3 via en sundhedsforsikring som alle skriver sort på hvidt at jeg ikke er egnet til arbejde overhovedet, trods alt dette har kommunen de sidste to år gentagne gange ytret at de godt mener jeg kan søge fuldtids jobs. 🤷
Gad nok vide hvem, hvis nogen, der ved bedre end jobcentret. 😅
Det er relativt let få læger til at lave en sygemelding
DEN DANSKE METODE!
Hvor er det forfærdeligt.
Jeg arbejder selv som sagsbehandler i jobcenter med sygemeldte og vi har højt og helligt fået besked på at hvis lægen fraråder beskæftigelsesrettet aktivitet skal vi lytte til det uanset hvad. Det trumfer alt. Det gør mig vred når andre alligevel går i mod lægens vurdering. Det må være i visse kommuner måske at det er udbredt.
Men altså i følge mig bør sygemeldte slet ikke være i beskæftigelsessystemet men sundhedsforvaltningen eller andet..
Jeg sidder som sagsbehandler og læser lægeattester dagligt, snakker sygdom og symptomer og som pædagog har jeg ingen faglig eller jordisk chance for at forstå det eller lave en vurdering. Det tænker jeg tit på. Jovist vi har en læge tilknyttet vi kan booke tid og få sparring hos, men har man travlt, kan det hurtigt glippe, fordi vi også lige har 90 andre borgere i vores sagsstamme vi skal tage os af.
14 comments
Det afhænger desværre rigtig meget af din kommune.
Det her er præcis den slags historie, vi bliver nødt til at tage alvorligt – også selvom det “kun” er én sag.
Når en borger står med lægefaglige vurderinger, der siger, at arbejde ikke er muligt, og jobcentret alligevel presser på med 37 timers aktivitet, så er det ikke bare en misforståelse. Det er et systemisk problem. Og ja – det ødelægger mennesker.
Argumentet om, at “læger kun vurderer helbred, ikke arbejdsevne”, bliver ofte brugt som en teknisk undskyldning for at ignorere fagligheden. I praksis betyder det, at mennesker bliver fanget mellem to systemer, der peger fingre ad hinanden, mens borgeren betaler prisen – fysisk og psykisk.
“Tag en Panodil og mød op” er måske ikke sagt ordret, men det er den oplevelse mange sidder tilbage med: at smerter, udmattelse og sygdom reduceres til noget, man bare skal bide tænderne sammen over. Det er ikke værdigt, og det er ikke bæredygtigt.
Og ja, jobcentrene arbejder inden for politiske rammer – men det fritager ikke systemet for ansvar. Når reglerne konsekvent producerer forløb, der forværrer helbred, skaber mistillid og slider folk ned, så er det ikke borgerne, der er “for sarte”. Så er det reglerne, der er for firkantede.
Det her handler ikke om dovenskab. Det handler om mennesker, der gerne ville fungere, men som bliver presset længere væk fra arbejdsmarkedet af et system, der måler timer før mennesker.
Hvis vi ikke kan se, at der er noget galt her, så er vi blevet så vant til systemtænkning, at vi har glemt, hvorfor velfærdsstaten overhovedet eksisterer.
Jeg synes snart man skal kigge på den sociale kontrakt, det halter i alle afdelinger. Hvor ville jeg dog ønske nogle gange man kunne melde sig ud af samfundet.
Jeg kan simpelthen ikke fatte, at jobcentrenes eneste umiddelbare funktion er at presse og stresse folk så meget som overhovedet muligt. Det er jo fuldstændig kontraproduktivt.
Tog mig 5 år at få tilkendt flexjob. I den periode har jeg haft en sagsbehandler der ville raskmelde mig midt i en afklaringspraktik hun selv havde sat i gang. Som hun sagde, de havde intet lægeligt der sagde jeg havde problemer. Bortset fra alle de dokumenter hun havde indhentet fra min læge samt min special læge. En besked om at jeg bare kunne gå på dagpenge hvilket er ulovligt når man ikke kan arbejde fuldtid. Hun var helt indforstået med at jeg ikke kunne arbejde specielt meget. Giver det mening? Overhoved ikke.
Jeg har også haft en sagsbehandler der ikke ville sætte timeantallet i en praktik ned. Det kunne man kun sætte op!
Efter 5 år har jeg fået tilkendt miniflex. Jobcenteret samt eksterne konsulenter jeg har mødes med hver til hveranden uge de sidste 7 måneder har ikke kunne finde så meget som en samtale.
Der er sjovt nok ikke specielt mange job til 2-3 timer on ugen. Nu sidder jeg her med en afklaring der ikke er en afklaring. Underlagt utroligt mange underlige regler og et jobcenter der er lige glade.
Seneste besked fra JC er, at der nu skal søges job på dobbelt antal timer min Flex afklaring var på. Det skal nok blive stor succes.
Til lykke med jobbet! Tak, jeg sygemelder mig! Eneste mulighed.
Systemet er til for systemet. Ikke klienterne!
Hvorfor sætter vi en mening fra ufaglærte Betina fra jobcenteret højere en lægernes?
Problemet er jo ikke, at de ikke vil give hende en førtidspension. Det er, for mig at vurdere, fair nok. Problemet er, at der ikke, ifølge denne beretning, forekommer nogen psykiatrisk og psykologisk behandling. Hun skal selvfølgelig i behandling. Hun skal have det bedre. Og hun kan få det bedre. Hun skal selvfølglig ikke presses ud i forskellige jobsituationer, når hun lider af angst. Men angsten skal behandles (i hvert fald forsøges behandlet!) og dernæst kan en form for jobtræning udarbejdes MED borgeren/patienten.
Jobcenteransatte, tænk at de kan se sig i spejlet.
Hvad er det for noget paywall p… ?
Husk at denne slags artikler ofte beretter mindre end den halve historie, og bevidst er skrevet for at hidse folk op. Der står f.eks. intet om hvad der er lagt til grund for beslutningen om ikke at tilkende hende førtidspension.
Jeg har 7 skriv fra min læge, et fra en psykolog og et fra en special psykolog hos AS3 via en sundhedsforsikring som alle skriver sort på hvidt at jeg ikke er egnet til arbejde overhovedet, trods alt dette har kommunen de sidste to år gentagne gange ytret at de godt mener jeg kan søge fuldtids jobs. 🤷
Gad nok vide hvem, hvis nogen, der ved bedre end jobcentret. 😅
Det er relativt let få læger til at lave en sygemelding
DEN DANSKE METODE!
Hvor er det forfærdeligt.
Jeg arbejder selv som sagsbehandler i jobcenter med sygemeldte og vi har højt og helligt fået besked på at hvis lægen fraråder beskæftigelsesrettet aktivitet skal vi lytte til det uanset hvad. Det trumfer alt. Det gør mig vred når andre alligevel går i mod lægens vurdering. Det må være i visse kommuner måske at det er udbredt.
Men altså i følge mig bør sygemeldte slet ikke være i beskæftigelsessystemet men sundhedsforvaltningen eller andet..
Jeg sidder som sagsbehandler og læser lægeattester dagligt, snakker sygdom og symptomer og som pædagog har jeg ingen faglig eller jordisk chance for at forstå det eller lave en vurdering. Det tænker jeg tit på. Jovist vi har en læge tilknyttet vi kan booke tid og få sparring hos, men har man travlt, kan det hurtigt glippe, fordi vi også lige har 90 andre borgere i vores sagsstamme vi skal tage os af.
Comments are closed.