Flere dropper festen – vil holde nytår på egne præmisser

by Mai_maniac

36 comments
  1. Jeg er en af dem. Så jeg har vasketur i morgen kl 18. Går i seng før midnat. Jeg gider det ikke. Det er bare onsdag for fanden 🤣

  2. Er en af dem der holder selv. Må indrømme at det også er ensomt. Men jeg synes det er endnu mere ensomt at være til en nytårsfest. Der er sådan en underlig stemning. Nærmest et pres for at det skal være den mest festede fest nogensinde.

    Så føles det trods alt lidt bedre at sidde på sofaen, spille noget PlayStation, kramme hunden og ryge en fed.

  3. Jeg plejer at spille brætspil med vennerne. Vi starter tidligt og når måske lige at være med ved midnat og så går vi i seng.

    It’s a peaceful life.

  4. Jeg har aldrig nydt nytår mere, end siden jeg startede med at holde det alene.

    Jeg laver en masse god mad, ser nogle film, læser en bog og drikker mig halvfuld i diverse gode vine i løbet af dagen. Det er en fornøjelse! Jeg er sgu blevet for gammel til at drikke mig helfuld og spise middelmådig mad!

  5. Min mand og jeg har holdt nytår alene med kun 2 undtagelser i 22 år. Hvor meget vi gør ud af det afhænger af hvad vi gider. Nytårs fester siger ingen af os noget, og jeg selv har dårlige minder forbundet med nytår 

  6. Der er vel også en mellemvej et sted mellem bare at holde onsdag og så at holde abefest.

  7. Jeg er en af dem!

    Skal have noget god mad og har købt en god flaske champagne. Det bliver skønt!

  8. For et par år siden blev min nytårsaften brugt med nogen gode bøffer og et spil Warhammer med min rumbo.

    En af de bedste nytårsfejringer jeg har haft

  9. Grunden til at det her er en tendens, er at vi bruger så meget tid på at hype dage som nytår og fødselsdage op over for hinanden, at vi ikke kan holde ud når de ikke lever op til forventningerne. Og det gør de sjældent.

  10. Jeg tager til fest med en masse fremmede jeg ikke kender og formentlig hjem før midnat igen 😂 men jeg har heller ikke været så social eller til særlig mange arrangementer her i julen, så det passer mig fint. Havde overvejet at bare blive hjemme, måske næste år.

  11. Som “ung” mand hold jeg det ene år new years Eve online. Meget morsomt som nørd. Men fortrækker nu lidt mere fest.

  12. Jeg har kun været til nytårsfester jeg selv har holdt. 8-12 venner. Chill. Kun mad man kan lave på forhånd. Én slags vin. Én cocktail på kande. Så har man 10 timer sammen. Det er mega godt!

  13. Jeg kan nu godt lide at fejre det lidt, men det behøver ikke at være abefest som før i tiden. I år holder vi nytårsfrokost med en fire vennepar, der er efterhånden kommet en del børn til, men de er stadig ikke så gamle, at en aftenfest fungerer.

    Så bliver en af mine kammerater og ser nytårstalen, spiser sushi med os, børnene må være lidt længere oppe, og når de er puttet står den på brætspil også kalde aftenen, når vi ikke gider mere. Jeg må dog blive oppe til 12, da jeg har en tradition med min søn om, at jeg vækker ham, så vi kan gå ud og se fyrværkeri sammen.

    Jeg synes dog, det er rigtig godt, at der kommer lidt en modstrømning. Jeg tror mange har hadet nytår pga. forventningspresset.

  14. Jeg forstår ikke helt det der med, at nytår ikke “kan leve op til forventningerne”. Det må da i så fald være folks egne forventninger om, at det skal være årets fest.
    Jeg glæder mig hvert år til en middag, med en 3-4 gode venner og deres koner og børn, hvor der gjort lidt ekstra ud af maden, vinen, tøjet osv.

  15. Jeg har et irriterende arbejde der gør jeg arbejder nytår for det meste, så jeg savner faktisk festerne med mine venner. Tror alt sammen kommer an på hvor ofte man ses, det den eneste dag på året jeg drikker og like 1/10 dage på året jeg ser mine venner

  16. Vi bliver bare mig og min bedre halvdel.
    Lækker middag, rødvin, en film, en aftentur med hunden, masser af kransekage.

    Sådan har det været en del år nu, og det er sådan vi bedst kan lide det

  17. Glæder mig til end typisk nytårs aften sammen med min mand. Efter december og julens ræs er nytårsaften en vidunderlig chance for at vi laver det vi helst vil. Det er et godt omen for det nye år 🙂

  18. Hvert andet år har jeg børn. Hvert andet år er jeg selv. Der er ærligt ikke den store forskel.

    De år jeg har børn, pynter vi selvfølgelig op. De styrer menuen, og snacks.

    Sidste år da jeg sad selv, åd jeg min vægt i sushi og drak mig fuld i champagne. Tror jeg kravlede i seng kl. 23. Det var en skøn aften.

    Jeg har holdt mange vilde nytår i mit liv, men jeg er nu godt tilfreds med en stille og rolig af slagsen.

  19. LAN fest med en barndoms kammerat.
    Heroes of Might and Magic 3 på programmet sammen med noget lækkert med mad med latinamerikansk tema.

    Kæresten er sendt til fest med veninderne og vi bliver 2 gutter i godt selskab.

    8. År med dette setup. Life is good
    (M33)

  20. Vi har små børn, så jeg disker op med 3 retter til min hustru og en børnevenlig servering, forret og hovedret er lette fiske retter og til det får vi lidt god hvidvin, desserten er en lille citron fromage hvor vi skal ha bobler, ikke noget tungt mad, vil tro at det vi får med mest fedt indhold er dippen til chipsene vi får til et brætspil, når vi engang har spist og puttet børn.

  21. Jeg vidste jeg var blevet trendy, jeg er ikke til dakdakfest eller lang middag og har set familien rigeligt i juledagene. Nytårfest er federst for par uden børn, eller med store/voksne børn og børn med alt det der fyrværkeri og tossede traditioner. Det eneste jeg kommer til savne er champagnen og analyserer nytårstalen med nogen.

  22. Nytårsaften er det mest opreklamerede jeg ved og jeg har aldrig været vild med den. Den er lang, for ens gæster kommer nogle gange klokken 16, og alt skal være stadset op.

    Bedste nytår var et år hvor vi blev hjemme i pyjamas og med 3 gode film. Og dyner i sofaen og i seng 00:10..

  23. Vi er to par og to katte. Den står også på god mad og hygge.

  24. Har de sidste mange år altid være sammen med en ven og kæresten. Vi laver god tematiseret mad og binger en eller to sæsonner af anime.

    Alt sammen i ro og mag.

    Jeg tror jeg blev gammel meget ung 😅

  25. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Den traditionelle nytårsaften har for længst mistet sin charme. Det var hyggeligt, dengang.

    Jeg drikker måske et par glas, og så stopper det dér. Jeg er blevet for gammel til at starte det nye år med kvalme og tømmermænd.

    Sidste år var nytårsmorgen virkelig dejlig. Jeg stod op med ny energi, gik i haven, rev blade sammen og fik ryddet op i redskabsskuret. Der var den der helt særlige ro, som kun en nytårsmorgen har. Det vil jeg gerne gentage i år.

  26. Min nytårstradition har i mange år været at gå i seng kl. 22, isætte et par gode 3M ørepropper og så tidligt op og løbe en tur.

  27. Er jeg den eneste der hakker mig i hegnet og fyrer raketter af?

  28. Jeg tager med kæresten på restaurant til nytår, mange har arrangement med flere retters menu efterfølgende dessert og fest, det er altid super sjovt

  29. Sidste år havde jeg kun 1 ønske til jul; at holde nytår I sommerhuset. Mand og barn kunne for min skyld gerne invitere gæster osv, jeg gad bare ikke stå for det.
    (Jeg har haft stress og skal passe på det ikke sker igen, og julen er bare generelt stressende).
    Mand og barn kunne nok ikke rigtig overskue når rengøringskone, kok og eventplanner (aka mig) ikke stod for det, så de tog med i sommerhus.

    I år har vi gjort det samme. Dog har barnet en ven med.
    Jeg har været her med barnet siden d.27, idag stødte manden og vennen til.
    Jeg gider godt lave noget god mad, men ikke i absurde mængder. Jeg gider ikke tage pænt tøj på, jeg gider ikke pynte op og jeg gider ikke alkohol. Hvis jeg er vågen til midnat, er det vist et mirakel.

    Så i morgen smider jeg en oksemørbrad i sousvide’n, så går vi en lang tur på stranden med hunden, spiller nogle spil (som jeg håber teenagerne vil være med til) og spiser god mad. Ingen fyrværkeri, ingen løjer, ingen pres.
    D.1 rydder vi op og kører hjem.

  30. Jeg har over årerne indset at jeg virkelig ikke er en nytårs person. Mit sociale batteri og at jeg er en morgenperson mikser ikke med typen af fest med ton af tomme timer mellem mad og nytårshurlumhejsaet.

    Nu har jeg heldigvis en smuk kone der er super hyggelig at bruge timevis at snakke med (og deler følelsen) og en lille hund der også elsker familietid. Så rolig nytår er på min menu i år.

  31. Sidste år tog jeg hjem fra nytår hos de gamle omkring kl. 22. De var noget uforstående, men jeg prøvede at forklare at jeg intet specielt ser i den aften og at jeg ikke har lyst til at blive sent oppe bare for at se noget billigt skodfyrværkeri blive fyret af og drikke noget surt champagne.

    Når de en dag er væk (varer dog forhåbentligt mange år) kommer jeg slet ikke til at holde hverken jul eller nytår mere, jeg deltager kun for deres skyld.

  32. Min kone og jeg holder det altid alene, fordi jeg får voldsomt angst af fyrværkeriet grundet PTSD.

    Kan ikke vente til det er overstået!

  33. Elsker at lave noget lækkert mad med familie eller en gruppe venner. En officiel hyggedag.

    Elsker de traditioner som er bundet til dagen: nytårstalen, grimme hatte, hoppe ind i året, kransekage, se Rådhusuret ramme 12.

    Og så synes jeg er det fede ved nytårsaften sammenlignet med jul, er at der ikke så er tradition-tvunget. Ja der er nogle traditioner, men det kan gøres på en million forskellige måder.

    Træt af fyrværkeri. Lav dog et kontrolleret show som i Sydney og så Forbyd lårtet privat. Så kan vi spare ved jeg ikke hvor mange fingre- og øjenskader, skåne hundene og gad vide hvor meget co2 og andet lårt i luften.

  34. Både jul og nytår er blevet meget på børnenes præmisser og det elsker jeg. Vi kører pizza, lagkage, knaldperler og Mr bean 😀

  35. I ’09 fik jeg et skud fra et batteri i hovedet, fra fulde mennesker i huset ved siden af. De løb ind og sagde aldrig undskyld for at sparke til lortet. Siden da har nytår heddet god mad, godt selskab, ingen krudt og masser af hygge. Bevares, kan sagtens nyde fyrværkeri på afstand, men så helst at det belv forbudt i privaten og afholdt som opvisninger af professionelle i byer rundt omkring.

Comments are closed.