Den borgerlige modstand tog fejl – øremærket barsel er en unægtelig succes

by RisOgKylling

24 comments
  1. >Det var ellers et tiltag, som den borgerlige blok advarede kraftigt imod. Alex Vanopslagh kaldte det i 2020 for [»et frontalangreb på familien«](https://www.altinget.dk/artikel/alex-vanopslagh-oeremaerket-barsel-er-et-frontalangreb-paa-familien). Kristian Thulesen Dahl mente, det var [»nedladende over for danskerne«](https://x.com/Kristianthdahl/status/1437512515529871367), og Pernille Vermund advarede mod, at [statens klamme hænder](https://piopio.dk/blaa-blok-i-voldsom-barsels-krig) blandede sig i familiernes hverdag.

    [“Selvrefleksion? Det er ikke noget vi gør os i!” – Liberal Alliance](https://imgur.com/a/zG8PtRB)

    Jeg begynder at tro, at Liberal Alliance faktisk ingen ide har om, hvad der er bedst for den gennemsnitlige dansker.

  2. Er det en succes, at folk, der er tvunget til at gøre noget, gør det? 

  3. Man kan vel ikke sige at de tog fejl når det var målet i sig selv man var uenig i.

  4. Don’t get me wrong. Jeg er glad for øremærkningen.

    Men logikken i teksten lader til at være, at en lov ikke kan kritiseres hvis den virker efter hensigten. Og det giver ingen mening. Selvfølgelig tager flere mænd barsel, når vi ændre incitamentstrukturerne, men de borgerlige og konservative kan da sagtens være kede af at det er sket.

  5. Forstår slet ikke analysen. Folk husker også at hæve deres feriepenge – er ferierepengesystemet så en succes, eller gør folk det fordi at de ellers går glip af dem?

  6. Det er godt nok en ret mangelfuld analyse. Ja, det mål man satte sig for og direkte støttede økonomisk er man kommet i mål med. Dejligt.

    Jeg gad godt se den gennemsnitlige vuggestue start-alder, eller den gennemsnitlige samlede barselslængde. Hvis en af de to tal er faldet, vil jeg umiddelbart kalde det en fejltagelse, det vi har gang i. Så kan man have en debat om hvor meget man er villig til at give på den ene, for at få noget på det andet.

  7. Jamen det giver jo også resultater, når det er tvang, så selfølgelig er det succesfuld.

  8. Jeg blev kronisk syg i starten af min kærestes graviditet. Jeg kunne ikke tage den barsel, der var øremærket mig, for så ville min sygedagpengeret forsvinde. Så den del af barslen, der ikke kunne overføres til min kæreste gik vi bare glip af, hvilket i sidste ende førte til, at min søn startede i vuggestue før vi egentlig ville.

    Ved godt mit eksempel er ret specifik til min situation, men jeg ville hellere have fået barn under den gamle ordning.

  9. Jeg forstår ikke helt hvilke kriterier SF’eren har for ‘succes’?

    Der er dobbelt så mange kvinder på barsel som mænd.

    Antallet af mænd på barsel er steget med ca. 7000 mens antallet af kvinder på barsel er faldet med ca. 7000. Og det er så ca. 10% af barslen der er blevet flyttet fra kvinder til mænd.

  10. Man himler med øjnene allerede efter første paragraf.

    At sige at øremærket barsel er en succes fordi 60% flere mænd nu deltager i barslen er det samme som at sige, at Nordkorea har verdens stærkeste demokrati fordi 100% af befolkningen deltager i afstemningerne.

    Tvang virker ret godt på den slags tal. Ej, hvor er det bare underligt at flere mænd tager barsel når i fucking tvinger mænd til at tage barsel, under trussel om økonomisk straf!

  11. >De borgerlige var imod tvang men folk har gjort det de blev tvunget til så de tog fejl

  12. Jeg er en mand. Jeg har nu taget barsel 2 gange pga. den øremærkede barsel. Både min kone og jeg selv ville ønske at hun kunne have fået det hele.

  13. Fejlslutning. Man har jo defakto indført tvang. Så kan resultatet jo ikke overraske.
    Man kunne have bevaret familiernes selvbestemmelse ved at pålægge arbejdsgiverne pligt til at imødekomme barselsanmodninger op til x måneder.

  14. Det er godt nyt. Tid til at udvide barselsordningen med 12 uger.

  15. Nej de borgerlige tog ikke fejl. Ingen har sagt at det ikke ville resultere i at mænd holder mere barsel.

    Det ændrer ikke på at reduktion af frihed til at familier kan indrette deres liv som de helst vil, er forkert.

  16. Definer succes? Er det en succes at tvang har en effekt?

  17. Det er vel næppe en stor overraskelse at det som virkede i alle andre lande det er indført, også virker i Danmark. Øget lighed i forbindelse med arbejdsmarkedet sker ved tvang (vel egentlig ikke tvang, bare et ændret økonomisk encitament), ligesom rygeforbud også skete ved tvang. Spørgsmålet er vel egentlig om befolkningen godtager denne “tvang” lige så godt som rygeforbuddet. Det må tiden vise. Dog tyder det på at i de lande barselslovgivningen er indført, er der ikke den store modstand efter noget tid.

  18. Ting der har virket fint i Sverige i årevis virker også her? *overrasketpikachufjæs.jpg*

  19. Succes? Hvorfor er det så svært at lade folk selv bestemme?

    Jeg tog al den barsel, jeg kunne. Men det var fruen, der skulle bestemme imo. Det er trods alt hendes krop der er blevet udsat for en graviditet.

    Øremærkning er fjollet – særligt når barselsreglerne er så komplicerede som de er.

  20. Lige den her forstår jeg ikke, alle vidste det ville blive en succes, for det der var målet og det kan stadig kun blive bedre. Men det skaber en virkelighed hvor staten formentlig skal ændre sig og det er ikke noget den vil ellers sker det langsomt.

    Og denne her ændring, skaber måske også noget negativt for børnene og deres opvækst selvom vi forventer det er positivt så ved vi det først om lang tid

  21. Med samme logik fungerer nedskæringer i offentlige ydelser også, fordi det presser flere ud på arbejdsmarkedet.

    Bare fordi at folk agerer som man forventer, når man fratager/giver incitamenter til det, gør det jo ikke tiltaget positivt. Måske mange af de fædre, der er “tvunget” til barsel egenligt hellere ville have lavet noget ander, eller mødrende hellere ville have gjort det. Ligesom mange af dem man “tvinger” ud på arbejdsmarkedet ved at fratage offentlige ydelser, måske ikke har godt af at være det.

    Elendig parameter at måle på, og elendig analyse.

    Minder om da DR nåede frem til at statsstøtte til kunstig befrugtning ved barn nr. 2 “kun kom de rige til gode”, på den baggrund, at der ikke var mange fattige, der lige nu fik barn nr. 2 ved kunstig befrugtning. Pinligt lavt niveau fra DR dengang, og fra Berlingske nu.

  22. Øremærket barsel gør en kæmpe forskel, mænd holder barsel nu og ikke nok med det det hjælper også når kvinder skal have job.

    Jeg håber man får det gjort færdigt så der er 12 mdr til hver forældre.

  23. det handler vel om hvordan man måler succes.

    ja flere mænd tager mere barsel, men kvinder tager en større mængde mindre barsel, og udfaldet er at baby er mindre hjemme hos sine forældre og havner tidligere i institution.

    så hvis målet vat at mænd skulle tage mindre barsel, og kvinder skulle tage mindre, så er det en stor succes, hvis man derimod tænker på barnet, og hvor lang den samlede barsel er, så er det vist ikke en succes.

    [https://bupl.dk/politik-og-presse/presserum/daginstitutionsledere-flere-boern-starter-tidligere-i-institution-efter](https://bupl.dk/politik-og-presse/presserum/daginstitutionsledere-flere-boern-starter-tidligere-i-institution-efter)

    [https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-22-nye-barselsregler-rammer-boern-skaevt-paedagoger-ser-triste-konsekvenser](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-22-nye-barselsregler-rammer-boern-skaevt-paedagoger-ser-triste-konsekvenser)

    [https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/foreloebige-konsekvenser-af-oeget-oeremaerkning-af-barselsdagpenge/](https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/foreloebige-konsekvenser-af-oeget-oeremaerkning-af-barselsdagpenge/)

Comments are closed.