Den forkerte hjælp – For få år siden sendte vi bud efter dem. Nu udvises integrerede iranske sygeplejersker til et hjemland i krig. De strander i asylcentre, alt imens regeringen rekrutterer sosu’er i Filippinerne og Indien (paywall, resume i kommentarer)

8 comments

1. Indledning (der egentlig sammenfatter situationen ret godt):

   “Jeg bliver nødt til at sige det ligeud.” Sheyma Mofrad løfter hænderne med et undskyldende blik i øjnene. Den 41-årige iraners danske er famlende, men fortvivlelsen kræver ingen tolk.

   “Nogle gange tænker jeg, om det er os iranere, som Danmark ikke kan lide. Hvorfor hente hjælp udefra, når vi er så mange iranske sygeplejersker i Danmark, der gerne vil arbejde?”

   Med 15 års erfaring fra en intensivafdeling i Teheran i bagagen kom Sheyma til Odense for at arbejde. Dengang, for tre år siden, havde Danmark akut mangel på sygeplejersker. Det har vi ikke længere, og derfor bliver hun og hundredvis af andre iranere bedt om at rejse hjem igen. 

   ––

   **Resumé**:

   Iranske sygeplejersker, der siden 2019 er kommet til Danmark for at arbejde, mister nu deres opholds- og arbejdstilladelser. Mange har lært dansk, haft praktik eller job og etableret familie i Danmark.

   De mister muligheden for at blive, fordi de ikke når at opnå dansk autorisation inden for den treårige opholdsperiode. Autorisation kræver blandt andet en evalueringsansættelse, som kun få får adgang til. Samtidig er efterspørgslen efter sygeplejersker faldet efter lønstigninger i faget, hvilket reducerer behovet for udenlandsk arbejdskraft.

   En del forsøger at blive i Danmark ved at arbejde som social- og sundhedsmedarbejdere. Her støder de imidlertid på nye krav til løn, arbejdstid og arbejdsgiveres uddannelsesforpligtelser (AUB-regler). I flere tilfælde betyder det, at deres ansættelser ikke kan danne grundlag for en ny opholdstilladelse.

   Når opholdstilladelsen udløber, og kravene ikke er opfyldt, mister de retten til at arbejde. Nogle overgår til asylsystemet, mens deres sager behandles.

   Artiklen viser gennem konkrete eksempler, hvordan familier påvirkes af situationen. Samtidig fremgår det, at Danmark har indgået aftaler om at rekruttere sundhedspersonale fra andre lande.

   Eksperter, fagforeninger og myndigheder forklarer forløbet med ændret efterspørgsel, gældende lovgivning og administrative krav. Regeringen fastholder, at reglerne skal overholdes, og anerkender, at situationen er vanskelig for de berørte.

2. Jeg er helt med på stram udlændingepolitik og alt det der. Vi kan ikke redde hele verden.

   Men det her med, at vi smider folk ud, der allerede er i landet, er villige til at lære sproget, villige til at arbejde og har været et positivt bidrag til samfundet, det kommer jeg aldrig til at forstå.

3. Vi mangler ikke sygeplejersker, vi mangler social- og sundheds uddannede

4. >Samtidig er efterspørgslen efter sygeplejersker faldet efter lønstigninger i faget, hvilket reducerer behovet for udenlandsk arbejdskraft.

   Så løsningen var at hæve lønnen og forberede vilkårne, ikke hente desperate folk ind fra udlandet. Stor stor overraskelse..

5. Det er ærgerligt at vi tit har sager hvor folk der gerne vil Danmark, er integreret, arbejder og føler sig dansk bliver smidt ud. Det er jo dem som vi burde beskytte

   Der er også ærgerligt at vi har så svært ved at smide de værste ud Pga EU. Dem som hader Danmark, laver vold, tyveri osv…

6. Er det fordi de ikke har kunnet lære det de skulle på de 3 år?

7. Der er desværre et flertal i befolkningen, som foretrækker et fattigere Danmark, hvis de kan slippe for at se på folk med en marginalt anderledes hudfarve i gadebilledet.

8. Sjovt som det altid er de, som vil integrere sig, der bliver sendt ud af landet.

   De kriminelle kan vi ikke blive af med.