
Beskrivelse fra Børsen om problematikken:
Hvis en ejerbolig købes med henblik på udleje, siger Finanstilsynets regler, at handelsværdien, og dermed belåningen, skal baseres på de lejeindtægter, der er på boligen, og ikke på den pris, som en køber, der selv vil bebo lejligheden, er villig til at betale – også kendt som kontantprincippet.
Det er det, som Finanstilsynet betegner som en rentabilitetsberegning. Både en udlejningsbolig og en bolig, som ejer vil bebo, kan belånes med op til 80 pct. realkreditfinansiering. Men fordi en rentabilitetsberegning typisk giver en lavere værdi af boligen, reducerer det også den gæld, som ejer kan optage.
Grænsen på 80 pct. er lovbestemt. Og derfor er det en overtrædelse af den finansielle lovgivning, hvis værdien efter rentabilitetsprincippet betyder, at værdien af boligen er lavere end den pris, som en køber, der vil bebo ejerboligen, vil betale.
—
mmmex
4 comments
> Finanstilsynet skriver videre, at Realkredit Danmark selv opdagede fejlen og gjorde opmærksom på det tilbage i september 2024. Fejlen stod tilsyneladende på i fem år, før den blev opdaget, lyder det.
>
> Efter fejlen blev opdaget, gik der over to år, før Realkredit Danmark ”indførte kompenserende foranstaltninger i form af supplerende sikkerhed, stoppede den ulovlige praksis og gik i gang med at afdække fejlens omfang” og begyndte at ”afdække de økonomiske konsekvenser af fejlen”, skriver Finanstilsynet.
Jeg forstår ikke helt, hvordan Realkredit Danmark kan have brugt to år på at løse problemet, når de opdagede fejlen for under halvandet år siden. Måske fordi de opdagede fejlen nogle måneder inden, de informerede Finanstilsynet?
>Realkredit Danmark har selv opdaget fejlen, og de orienterede Finanstilsynet om fejlen i september 2024. Fejlen stod på i 5 år, før den blev opdaget. Da fejlen blev opdaget, gik der en periode på over 2 år, før Realkredit Danmark indførte kompenserende foranstaltninger i form af supplerende sikkerhed, stoppede den ulovlige praksis og gik i gang med at afdække fejlens omfang for at kunne foretage remedierende tiltag og begyndte at afdække de økonomiske konsekvenser af fejlen. I september 2024 gennemførte Realkredit Danmark en fejlretning, der betød, at ejerlejligheder udlejet til tredjepart blev vurderet ved brug af det korrekte vurderingsprincip.
Umiddelbart lyder det ikke til, at det har nogle konsekvenser.
Det er selvfølgelig fint, at de har selv har rapporteret det, men fejlen har stået på i 5 år, burde sådan noget ikke blive opdaget langt hurtigere?
Godt eksempel på, hvor skøre lånereglerne er blevet, efter politikerne besluttede sig for at bestemme, hvem der kan låne hvor meget og hvorfor.
Intet – intet – er sket ved at RD gjorde dette. Og intet – intet – ville ske ved at lade dem fortsætte.
Det europæiske finansmarked er totalt overreguleret og det er endnu værre i Danmark end i resten af Europa, selv om vores finansielle system var langt mere robust end det øvrige europæiske bankvæsen under finanskrisen. I mellemtiden har Draghi-rapporten understreget, hvor ekstremt skadeligt det er for europæiske arbejdspladser og produktivitet- og dermed for europæiske lønninger.
Finanstilsynet skriver på letforståeligt dansk:
>Efter Finanstilsynets vurdering har Realkredit Danmark ikke overholdt ovenstående regler [..].
**Det giver som udgangspunkt en for høj vurdering af ejerlejlighederne**.
Fra [https://www.finanstilsynet.dk/tilsyn/inspektion-og-afgoerelser/2026/feb/politianmeldelse-af-realkredit-danmark-as-for-ikke-at-have-vaerdiansat-udlejede-ejerlejligheder-til-tredjepart-korrekt-og-for-ikke-at-have-haft-effektive-former-for-virksomhedsstyring](https://www.finanstilsynet.dk/tilsyn/inspektion-og-afgoerelser/2026/feb/politianmeldelse-af-realkredit-danmark-as-for-ikke-at-have-vaerdiansat-udlejede-ejerlejligheder-til-tredjepart-korrekt-og-for-ikke-at-have-haft-effektive-former-for-virksomhedsstyring)