Det her er så absurd. Ved nogen om et eneste andet land står i denne situation eller er det kun lille DK der ik kan justere sin økonomi? Hvilket system er der tale om og hvem har lavet det?
Artiklen er bag paywall, men her er nogle citater:
Hvis Skat i stedet skal tilrette de gamle legacy-systemer – og dermed ikke vente på de nye systemer, så lyder vurderingen, at det vil tage to år
Hvordan kan det tage årevis at justere et tal i en computer?
og
dårligt arbejdsmiljø betyder, at hele 42 procent af medarbejderne i styrelsen var ramt af symptomer på stress i løbet af et enkelt år. Også blandt cheferne i styrelsen har der været udpræget stress.
Og denne kommentar fra debatten rammer som en bazooka
Det her er intet mindre end en ledelsesmæssig falliterklæring maskeret som en it-analyse. Når UFST påstår, at de først er klar i 2030, er det reelt en indrømmelse af totalt operationelt kaos og en strategisk løgn for at købe sig tid. Bag de pæne ord om "legacy-systemer" gemmer der sig med statsgaranti årtier gammel COBOL-spaghettikode, som ledelsen har ladet rådne op, fordi de mangler den faglige kapacitet til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. De bruger nu deres egen inkompetence og tekniske gæld som gidsel for at blokere for lavere fødevarepriser.
At de overhovedet tør nævne 55 millioner kroner som en barriere, er en hån mod skatteborgerne, når man tænker på de svimlende beløb, styrelsen rutinemæssigt pisser væk på fejlfyldte systemer og et vanvittigt overforbrug af konsulenter. Mens de eksterne firmaer malker kassen, går 42 procent af medarbejderne og selv cheferne ned med stress, hvilket udstiller en ledelse, der hverken kan styre kode eller mennesker. Det er en skandale, at hele den danske økonomi skal sættes over styr, fordi en flok virkelighedsfjerne ledere har mistet kontrollen over deres egen digitale losseplads og nu forsøger at dække over sandheden med bureaukratisk damage control.
—
Current_Aardvark5105
13 comments
Det hele er jo noget pjat. 6 milliarder kroner i reduceret moms. Prøv at regn lidt på det. Hint der er 6 millioner danskere.
Så starter undskyldningerne for at udsætte ændringer af momsen, men stemmerne er købt!
Moms er enormt bureaukratisk system allerede. Hvorfor så gøre det mere kompliceret? Bare sænk bundfradraget så får alle danskere 1000 kr mere istedet for at skulle give alle 1000 kr mindre i moms-systemet.
I sidste ende ville alle få flere penge ved at sende dem direkte end igennem moms.
Skal man grine eller græde? Jeg ved snart ikke.
Det nemmeste ville nok være at fjerne en eller anden punktafgift.
Supermarkedernes systemer har kunne håndtere differensieret moms i meget langtid. As skat ikke kan, overrasker mig ikke, deres systemer er bygget til her-og-nu problemer, ikke til hvad fremtiden vil bringe.
Nu er Cobol ikke problemet, problemet er at man ikke har vedligeholdt systemerne, det skal man også hvis man havde bygget systemerne i andre sprog.
Elendige IT-løsninger er simpelthen så pæredansk et koncept. Love it.
Findes der egentlig undersøgelser over hvilke lande i EU og resten af verden, der skyller flest milliarder ud i lokummet, når det kommer til IT?
>Hvordan kan det tage årevis at justere et tal i en computer?
Som kommentaren du har plukket selv siger det:
>gammel COBOL-spaghettikode, som ledelsen har ladet rådne op
Gamle systemer er ofte ikke bare lige sådan at ændre. At implementere differentiering i et system, der altid har kørt med fuld moms eller ingen moms, kan jeg sagtens se ville tage så lang tid.
Jeg tror at det er nogen i skattestyrelsen som indirekte prøver at forklare politikerne at de skal holde sig fra den åndssvage idé med differentieret moms, og at de blot bruger it-systemerne som en valid undskyldning.
Hov, hov cobol fejler ikke noget. Det er robust. Tror nærmere at det er mangel på udviklere. Men I skal ikke forvente et fejlfrit og kørende system når de bliver .net eller c#
Cobol er bygget til at flytte tal, det er moderne sprog ikke
Differentieret moms er roden til alt ondt. Det vil være med til at gøre priserne langt mere uigennemskuelige for forbrugeren, og det vil tilføje en del ekstra omkostninger i håndtering i alt fra forretninger, til bogholderi, revisor, og SKAT.
Enten skal vi vælge én gang for alle at skifte til differentieret MOMS, med hvad dertil høre af uhensigtsmæssigheder, og ikke bruge dette som et påskud for det.
Eller også skal vi blot nøjes med at fjerne MOMS på de udvalgte varekategorier, og eller benytte en helt anden løsning.
Hvis vi indføre differentieret MOMS for at sænke fødevarepriserne, så er det en enormt kortsigtet løsning, som ikke når at give den ønskede effekt for forbrugeren, da det meste bliver ædt op i omkostninger og håndtering i stedet.
Jeg fattet nul og niks. Hvis man kan lave en moms på 25 procent, så burde man sku også kunne sætte den ned til 15-20 procent uden de store problemer. Kan nogen forklare mig hvorfor det er så svært?
>Hvordan kan det tage årevis at justere et tal i en computer?
Fordi det er et kringlet og gammelt system?
>Det her er så absurd. Ved nogen om et eneste andet land står i denne situation eller er det kun lille DK der ik kan justere sin økonomi? Hvilket system er der tale om og hvem har lavet det?
Jeg synes seriøst du skulle flyve ud i verden og opleve andres IT system. Jeg kan komme med et eksempel fra et huskøb i Spanien, hvor budet er godkendt. Alle trin er med fysisk fremmøde. Der er ikke noget der hedder MitID, underskrive digitalt eller på anden måde tage det elektronisk.
Møde frem hos ejendomsmægler og få købskontrakt.
Forbi banken og gennemgå købet og få lavet et lån
Ned til en valuar, der skal gennemgå det hele og nedfærdige lånets detaljer.
Ned forbi ejendomsmægleren der skal registrere dine informationer omkring købet.
Så skal du forbi rådhuset med de dokumenter som ejendomsmægleren, banken og valuaren har givet dig. På rådhuset bliver der udarbejdet et udkast til skøde
Så skal du forbi valuaren igen for at få godkende skøde
Herefter går du i banken med bevis og dokumentation for at du overtager ejendommen og at handlen finder sted.
De udsteder et dokument med deponeringskonti osv
Det tager du med tilbage til ejendomsmægleren, som sender dette til sælger.
Nu kunne man så være frisk at spørge: Vil vi hellere sådan et system her?