Mød Lene Holmgaard Lange, CEO af Nordic Waste



Hej r/Denmark

Der er forventeligt en stor frustration mod Torben Østergaard, da han var majoritetsejer af Nordic Waste. Men efter [u/DearMeToo](https://www.reddit.com/user/DearMeToo/) [post](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/19anbg8/nordic_waste_timing_fra_oktober_22_overtagelse_af/), sad jeg og tænkte “Hvem fanden er direktør Lene Holmgaard Lange?”. Jeg troede det var Torben Østergaard der stod i spidsen for selskabet, men det viser sig, at være den kære Lene.

Så jeg begyndte at grave lidt omkring hvem hun var. Det første jeg undrede mig over var, at en direktør i et så stort selskab, ikke er på LinkeDin. Faktisk er det lidt forvirrende at finde en klar tidslinje over hvem hun er, da man skal sammenflette flere kilder.

Men Lene bliver direktør for [Nordic Waste](https://ownr.dk/users/public-profile/4004110421) d. 4 oktober i 2022. Desværre har de fjernet alt information fra deres hjemmeside, og spøjst nok, så findes der ikke et regnskab for 2022 på [proff.dk](https://www.proff.dk/regnskab/nordic-waste-as/randers-sv/producenter/0NJWU2I016D). Den hopper fra 2021 til 2023, hvilket virker lidt mystisk.

Den 29. december skriver hun og stifteren af Nordic waste ud til deres samarbejdspartnere:

*” – Vi er fuldt bevidste om, at det er en utilfredsstillende situation, men vi forsikrer om, at vi gør alt tænkeligt muligt, for at skabe klarhed over virksomheden og vores forpligtelser. Det indebærer, at vi kortvarigt afholder os fra at foretage betalinger, mens vi intenst arbejder på at danne os et overblik over udgifter og løsninger. Med denne restance er vores ambition, at vi allerede i januar har en plan for virksomhedens videre drift, som vi vil orientere om til den tid* ”

De har en plan og gør alt tænkeligt. Dog tog det kun 17 dages arbejde for hende, at så blev det for meget og hun meldte [syg.](https://amtsavisen.dk/erhverv/direktoer-for-nordic-waste-er-sygemeldt-efter-ekstremt-intenst-og-opslidende-noedarbejde-venter-paa-konklusioner-fra-jurister-og-forsikring)

Til dem der allerede har klikket lidt rundt inde på [proff.dk](https://proff.dk), har måske lagt mærke til, at hun ikke kun arbejder for Nordic Waste. Hun er bestyrelsesmedlem hos både Storebælt og Øresundsbroen:

[https://www.oresundsbron.com/da/om-oresundsbron/om-os/organisation](https://www.oresundsbron.com/da/om-oresundsbron/om-os/organisation)

[https://sundogbaelt.dk/om-os/organisering-og-ledelse/sund-baelt-holding-a-s/bestyrelse/](https://sundogbaelt.dk/om-os/organisering-og-ledelse/sund-baelt-holding-a-s/bestyrelse/)

Læg mærke til den smarte detalje, at hun hos Nordic Waste er Lene Holmgaard Lange, mens hun her kun er Lene Lange.

Kan det passe, at vi for så vigtige infrastrukturs organisationer i Danmark, skal have en nu tidligere CEO, der leder en miljøkatastrofe og skrider fra ansvaret? Det kan simpelthen ikke passe, at man kan skide så meget på lokalsamfundet ved Randers og fortsætte i sådanne positioner, der er så vigtige i Danmark? Eller hvad mener I?

​

by AutomaticSurround988

10 comments
  1. > Kan det passe, at vi for så vigtige infrastrukturs organisationer i Danmark, skal have en nu tidligere CEO, der leder en miljøkatastrofe og skrider fra ansvaret

    hun mister nok sin plads i bestyrelsen. men det er også ret ligegyldigt og du er bare på jagt efter ting at blive forarget over

  2. >Desværre har de fjernet alt information fra deres hjemmeside, og spøjst nok, så findes der ikke et regnskab for 2022 på proff.dk. Den hopper fra 2021 til 2023, hvilket virker lidt mystisk.

    ​

    Regnskab for 01.01.22 – 30.04.23 ligger på Virk. Hvorfor den ikke er at finde på proff, who knows, men der er ikke noget spøjst i det ellers. Lad nu ikke sølvpapirshatten stramme alt for meget.

  3. Stop stop stop. Et er at gå en ultimativ og hovedrig ejer efter i sømmende efter en hændelse som denne. Har du nogen indikationer af at direktøren var bekendt med forhold i undergrunden, og at hun var i ond tro? Synes du direktøren kan stilles til ansvar overfor den ultimative ejers manglende stillingtagen? Er det direktørens opgave at finansiere oprydningen? Synes lige du skal lægge høtyven fra dig og trække vejret lidt.

  4. Regnskabsåret for 2022 er ændret så det følger USTC koncernens regnskabsår. Derfor går det fra 01-01-22 til 30-04-23, og kan ses på cvr.dk. Det gør de med alle selskaber de køber er mit indtryk. Jeg var selv i en virksomhed der blev opkøbt af dem, og der skete præcis det samme.

  5. Men nu får reddit jo ikke lov at skrige af en rig mand! Du skal altså ikke komme her med logik, og realitet, når folk kan skrige af bedre stillede folk! >:(

    Folket vil have Torben til at betale for det hele! Nu vi er igang, kan han så ikke betale for dette års forbrug af gifler og fastelavnsboller!?!

Leave a Reply